Accessories

15 produkter

Øje for bæredygtige accessories til briller

Giv dine briller den kærlighed og opmærksomhed, som de fortjener med vores udvalg af bæredygtigt tilbehør. Prøv fx vores fede, upcycled brilleetuier lavet ud af 100% overskudsstof produceret i Danmark, og vores mikrofiberklude specielt fremstillet til at pudse briller med. Mikrofiberkludene er lavet 100% af genanvendte plastikflasker (RPET – recycled plastic bottles).

Iøjenfaldene brilleetuier

Vores unikke upcycled brilleetuier er syet af danskproduceret overskudsstof fra tekstilvirksomheden Kvadrat. Etuierne bliver syet af kvinder, der er medlemmer af Soroptimist International Kolding, Danmark. Soroptimist International er en verdensomspændende organisation, hvis formål er at forbedre liv og status for kvinder og piger samt forbedre bæredygtigheden for miljøet, både lokalt, nationalt og internationalt. Al overskud fra salg af etuier går til Soroptimist International.

Upcycled brillesnore

I tæt samarbejde med det danske slowfashionbrand Coffee Beanies har vi designet cool brillesnore, som er håndstrikket af afrikanske kaffebønder i Burundi af no-waste garn. På den måde er vi med til at skabe bedre kår for kaffebønder i Burundi – og samtidig have øje for at bruge eksisterende materialer og genskabe dem på ny. Så hver gang du køber en OjeOje brillesnor, gør du en forskel. For vores natur og for afrikanske kaffebønder.

Sådan pudser du bedst dine briller

For at forlænge levetiden på dine briller, skal de rengøres på den rigtige måde. Skån miljøet og køb ikke brillerens på spray eller renseservietter! Du kan sagtens få rene briller med vand fra hanen og en dråbe miljøvenligt opvaskemiddel.

Guide til rene briller

1. Vask først dine hænder
2. Brug lunt vand – ikke for varmt
3. Gnid blidt brillerne ind i en enkelt dråbe opvaskemiddel – både glas og brillestænger
4. Skyl brillerne
5. Tør hænder i et håndklæde, og brillerne i en ren mikrofiberklud
– og voila! Dine briller er næsten som nye – og du vil se klart igen!

Brug for læsebriller?

Se alle vores iøjnefaldende recycled læsebriller