Find brillen til din ansigtsform

De perfekte læsebriller og solbriller skaber balance. Har du fx et firkantet ansigt, vil bløde former ofte klæde dig bedre end skarpe kanter. Vælg et brillestel, der komplementerer dine træk og giver et harmonisk udtryk. Få øjnene op for dit perfekte brillematch med vores ansigts-guide ...
Hvilken ansigtsform har du?
For at finde de perfekte læsebriller eller solbriller skal du først finde ud af, hvilken ansigtsform du har. Er dit ansigt rundt, langt, firkantet, ovalt eller hjerteformet? Er du i tvivl om, hvilken form dit ansigt har? Bare rolig, vi guider dig til at finde formen på dit ansigt med to meget simple metoder, som du finder nederst i artiklen.
5 typiske ansigtsformer
Vi har valgt at vise de fem typiske ansigtsformer – men hav for øje, at det ikke er alle ansigter, der passer 100% ind i én form. Du kan være et mix mellem to ansigtsformer, fx den firkantede og den ovale. Vær opmærksom på, at din ansigtsform kan ændre sig over tid. Både vægt og alder kan få formen til at ændre sig.
1. Ovalt ansigt – alsidighed og fri stil
Et ovalt ansigt er harmonisk og let afrundet, med proportioner der gør det nemt at bære næsten alle stel. Det er den mest alsidige ansigtsform, og derfor handler det mest om at finde en læsebrille eller solbrille, der passer til din personlighed og stil. Tip: Du har frihed – brug den! Gå med din mavefornemmelse og vælg briller, der fremhæver netop det udtryk, du ønsker at vise verden.
Gå efter:
• Næsten alle stel – leg med dit udtryk og stil!
• Firkantede briller med karakter
• Runde eller statement-briller med kant
Undgå:
• Briller der er for brede eller dækker for meget af dit ansigt
• Stel der forstyrrer dit ansigts naturlige proportioner
Find dine nye læsebriller:
Runde læsebriller
Ovale læsebriller
Firkantede læsebriller
Rektangulære læsebriller
Oversize læsebriller
Små læsebriller
Find dine nye solbriller:
Solbriller
Solbriller med styrke
2. Rundt ansigt – skab kontrast og kant
Runde ansigter har bløde, harmoniske linjer og næsten samme bredde ved pande, kinder og kæbe. Det giver et venligt og ungdommeligt udtryk. Målet med dine læsebriller eller solbriller er at tilføre visuel længde og definere konturerne i ansigtet. Tip: Tynde eller transparente stel i mørkere farver giver både lethed og struktur.
Gå efter:
• Kantede stel (firkantede og rektangulære)
• Lette oversize briller
• Briller med opadgående linjer
Undgå:
• Runde stel der understreger ansigtets form
• Små briller som 'forsvinder'
Find dine nye læsebriller:
Firkantede læsebriller
Rektangulære læsebriller
Oversize læsebriller
Find dine nye solbriller:
Solbriller
Solbriller med styrke
3. Firkantet ansigt – blødgør og balancér
Et firkantet ansigt har stærke, markante træk med bred pande og kæbe. Det udstråler karakter og styrke. Her handler det om at vælge læsebriller eller solbriller, der bløder linjerne op og tilfører rundhed og balance. Tip: Transparente stel i farver gør udtrykket blødere og mere let.
Gå efter:
• Runde, ovale eller let buede stel
• Tynde stel eller bløde former
• Stel med opadgående linjer
Undgå:
• Meget kantede stel, der fremhæver vinkler
• Tunge stel
Find dine nye læsebriller:
Runde læsebriller
Ovale læsebriller
Små læsebriller
Find dine nye solbriller:
Solbriller
Solbriller med styrke
4. Hjerteformet ansigt – balancér bred pande og smal hage
Med en bredere pande og høje kindben, der smalner ud mod en spidsere hage, har hjerteformede ansigter et naturligt blødt og feminint udtryk. Her handler det om at skabe balance ved at trække opmærksomheden nedad. Tip: Vælg transparente stel i mørkere farver eller stel med visuel tyngde forneden for et afbalanceret look.
Gå efter:
• Let buede eller ovale stel
• Briller med tynd stel
• Briller med bredere bund
Undgå:
• Tunge top stel og oversize opadgående stel
• Meget mørke og kraftige briller foroven
Find dine nye læsebriller:
Runde læsebriller
Ovale læsebriller
Firkantede læsebriller
Rektangulære læsebriller
Små læsebriller
Find dine nye solbriller:
Solbriller
Solbriller med styrke
5. Aflangt ansigt – skab bredde og balance
Et aflangt ansigt er længere end det er bredt, med høje kindben, lang næse og ofte en høj pande. Her gælder det om at 'forkorte' ansigtet visuelt og give det mere bredde. Tip: Detaljer i brillens øverste kant fx farvespil eller mønstre, skaber fokus og forkorter ansigtets udtryk
Gå efter:
• Dybdegående stel med højde
• Statement-briller eller farverig top
• Ovale eller runde glas
Undgå:
• Smalle, vandrette stel
• Briller der sidder for højt på næsen
Find dine nye læsebriller:
Runde læsebriller
Ovale læsebriller
Firkantede læsebriller
Oversize læsebriller
Find dine nye solbriller:
Solbriller
Solbriller med styrke
Er du stadig i tvivl om din ansigtsform?
Måske synes du, at det er svært at få øje på, om du har et rundt, ovalt eller firkantet ansigt – og det forstår vi godt! Ansigtsform-guiden er tænkt som inspiration, ikke som regler. Hos OjeOje tror vi på, at den bedste læsebriller og solbriller er dem, du føler dig godt tilpas med. Stil handler nemlig ikke kun om former og linjer – det handler om personlighed, pasform og mavefornemmelse. OjeOjes stifter Mette Wotkjær har 3 stærke råd til hvordan du vælger dine nye briller:
1. Sørg for at dine øjenbryn stadig kan anes over brillestellet
2. Briller er en del af din identitet – brug din mavefornemmelse
3. Hav altid klimaet og kvaliteten for øje, når du køber briller
Er du stadig i tvivl om de perfekte briller?
Har du brug for hjælp til at finde dine personlige læsebriller eller solbriller, så kik forbi OjeOjes lille Showroom, som ligger i designerens baghave i Kgs. Lyngby. I vores Showroom kan du prøve alle vores recycled læsebriller og solbriller – og du kan få brillerne med hjem samme dag. Vi glæder os meget til at se dig!
OjeOje Showroom
Chr. Winthers Vej 12A
2800 Kgs. Lyngby
+45 60 58 00 96
contact@ojeoje.com
Åbningstider:
Tirs: kl. 15-17
Tors: kl. 15-17
(Lukket i uge 7, 29-31, 42 og 52 samt Helligdage)
Hjælp til at finde frem til din ansigtsform
Find formen på dit ansigt med to meget simple metoder:
Metode 1: Tegn din ansigtsform
Den nemmeste metode til at finde din ansigtsform er med et spejl og en eyeliner. Træk håret tilbage med et par spænder, hårbånd eller op i en hestehale. Stil dig foran et spejl. Luk det ene øje og tegn omridset af dit ansigt på spejlet – så nemt er det at se formen på dit ansigt.
Metode 2: Mål din ansigtsform
Hvis du ikke er sikker på tegne-metoden, kan du i stedet kaste dig ud i at måle dig frem til din ansigtsform (se top-billedet). Tag et billede af dig selv eller få én til at gøre det. Billedet skal tages lige på og tæt på, og dit hår skal væk fra ansigtet med spænder, hårbånd eller i en hestehale. Print billedet ud, gerne så stort som muligt på et A4-papir, find en lineal og mål følgende fire afstande:
1. Mål bredden af din pande, hvor den er bredest.
2. Mål bredden af dit ansigt, hvor kindbenene er bredest.
3. Mål bredden af dit ansigt, hvor kæben er bredest.
4. Mål længden af dit ansigt fra hårgrænsen til hagen.
– nu kan du se formen af dit ansigt!