Hvilken farve briller skal du vælge?

Farven på dine briller kan påvirke både dit og andres humør. Har du øje for farver? Så kan du bruge viden fra psykologien bag farver til at påvirke både dit eget humør og dem omkring dig. 


Se alle vores farverige læsebriller

Rød, orange, blå, grøn – eller en blanding?

Farven på dine briller kan ikke bare fremhæve dit ansigt og forvandle dit look fra den ene yderlighed til den anden. Farvede briller kan også påvirke både dit og andres syn på sagerne. Fra farvepsykologien ved vi, at forskellige farver kan påvirke vores mentale og fysiske velvære – også selvom man er farveblind – og at vi samtidig kan være med til at påvirke vores humør og følelser gennem de farver, vi har et godt øje til. Tænk bare på, hvad der gør, at du vælger det ene eller det andet stykke tøj, når du skal klæde dig på om morgenen? Dit humør er ofte den mest afgørende faktor – om det så er det, du har slået øjnene op til, det du gerne vil være i, eller sådan som du gerne vil have, at andre ser på dig lige den dag. Er du fx trist, kan du tænde for glimtet i øjnene ved at vælge en farve, som du godt kan lide, og som signalerer lys og glæde. Når farven på dine briller er lige i øjet, har de altså stor magt til at forvandle os fra sure til smilende – eller det modsatte!



Farven på dine briller påvirker også andre

Det er ikke kun dit eget humør, som du kan påvirke eller udtrykke med farverne på dine briller. Du bør også skele til farvepsykologen, når du vil påvirke den måde, som alle dem omkring dig ser dig på – eller den måde, du gerne vil have dem til at se dig på. Har du fx et job, der kræver, at du ser seriøs og professionel ud, er det en god ide at vælge afdæmpede og neutrale farver som fx sort, brun, sand eller grå. Har du lige omvendt brug for at sætte øjne på, at du er kreativ, er det bedre at vælge mange eller lidt dristige farver som fx rød, orange, lilla eller grøn, da det falder mere i øjnene og signalerer, at du er modig og tænker ud af farveboksen.



Hvilke farver signalerer hvad?

Ikke alle farver ser ud på samme måde for alle mennesker eller kulturer – og konteksten har også stor betydning. Men alligevel er der en række farver, som har en universel betydning:

Orange

Både orange og gule nuancer kan give en følelse af lykke og glæde, mens de også inviterer til kreativitet og leg. Så er dit humør helt i kulkælderen, kan et par orangefarvede briller hjælpe dig med at få øjnene op igen for alt det med plusser omkring dig. Se alle vores orange læsebriller

Rød

De røde nuancer kan signalere energi og lidenskab – men også vrede og fare. Vælger du røde briller, er du sikker på, at du er til at få øje på for alle, når du syner af selvsikkerhed og mod, men hold dig for øje, at det også kan sende nogle lidt aggressive signaler – de fleste kender nok udsagnet om at ’se rødt’. Se alle vores røde læsebriller

Lilla

De lilla toner er kendte for at være beroligende, så når bølgerne går højt, både indvendigt og omkring dig, er lillafarvede briller et godt valg til at få dig ud af stormens øje igen. Vil du også gerne udtrykke femininitet og spiritualitet, er lilla lige i øjnene til dig. Se alle vores lilla læsebriller

Blå

De blå nuancer har en beroligende effekt og skaber en rolig og afslappet stemning, hvis kaos eller stress hersker. Blå briller er derfor lige i øjet, hvis du vil signalere tillid, troværdighed og professionalisme, så de er oplagt i situationer, hvor du vil ses på med seriøse øjne. Se alle vores blå læsebriller

Grøn

Grønne nuancer skaber en følelse af harmoni og er det gode valg, hvis du – eller andre – er nervøse eller ængstelige. Det er selvfølgelig også håbets farve og signalerer positivitet, og er derfor gode i situationer, hvor du vil lukke øjnene for uro og i stedet åbne dem for ro. Se alle vores grønne læsebriller

Sand

De lyse sandfarvede nuancer er, ligesom farven hvid, forbundet med noget uskyldigt eller rent. De signalerer åbenhed og ro – og for dig, der ikke har lyst til, at alle skal få øje på dig, er det et på én gang sikkert og stilfuldt valg. Se alle vores sandfarvede læsebriller

Sort

Sort er stærk – en farve, der er forbundet med stor elegance og magt. Klæd dine øjne i denne klassiske farve, og du kan bruge den i situationer, og de vil stadig være lige i øjet – om det så er en begravelse eller en jobsamtale. Sorte briller er ikke kun det sikre valg, men også utroligt stilfulde. Se alle vores sorte læsebriller

Komplementærfarver

Hvis du kombinerer de rette farver – det, som man kalder komplementærfarverne eller de forskellige farvers modsætninger – vil farverne fremhæve hinanden, virke mere levende og kunne trække på betydninger fra begge farver. Derudover klæder flerfarvede briller også de fleste giver et åbent, modigt og kreativt udtryk.Næste gang du skal vælge farven på dine briller, bør du tænke over, hvilken farve der passer til både dit humør og din personlighed. Nu har du nemlig fået øjnene op for, at farven på dine briller kan have en positiv effekt på begge dele.

Se alle vores iøjnefaldende læsebriller