Forebyg rynker med solbriller

Forebyg rynker med solbriller

Du har måske allerede øjne på alverdens produkter, som lover at forebygge eller mindske rynker. Men dine solbriller, både dem med og uden styrke, er faktisk det bedste middel mod rynker omkring øjnene.

Se vores store udvalg af recycled solbriller og solbriller med styrke

Se det i øjnene!

Hver eneste gang du er udenfor, udsætter du ikke bare din hud, men også dine øjne for skadelige UV-stråler. Solens UV-stråler er ganske vist usynlige, men de findes overalt. Både vand, sne, sand og beton reflekterer sollyset, og selvom du prøver at gemme dig under en parasol eller hat, har solen stadig øjne på dig.

Solbriller = verdens bedste anti-age produkt

Fordi solen ikke føles lige så skarp under de nordiske himmelstrøg som sydpå, lukker mange øjnene for solcreme og solbriller – men solen er lige så skarp her, og ingen anti-age produkter vil kunne give nogen særlig synlig effekt på huden omkring dine øjne, hvis du ikke beskytter den med både solcreme og solbriller. For meget sol tørrer nemlig den tynde og derfor ekstra følsomme hud rundt om øjnene ud, og for meget tid i solen uden solbriller gør, at du begynder at knibe øjnene sammen i det skarpe lys. Det første, du vil få øje på, er nok de berygtede små ‘kragetæer’ rundt om øjnene, og de er måske ikke så slemme. Men det er dem, som med tiden bliver til dybere og dybere rynker. Så hav dig altid for øje at huske solbrillerne – uanset årstid!

Hvilken solbrille beskytter bedst?

Hos OjeOje kan du få solbriller både med og uden styrke, og de er ALLE med 100% UV-beskyttelse og derfor den bedste anti-age pleje, som du kan give dig selv! Jo større, dine solbriller er, desto bedre beskytter de også den sarte hud omkring dine øjne – ganske enkelt fordi de dækker mere af den tynde og skrøbelige hud.  Se vores store solbriller med styrke.

Hvorfor skal jeg bruge solbriller?

Dine solbriller skal være forrest på din skønhedshylde – ved siden af solcremen, men foran rynkecremen på grund af 2 vigtige årsager:

1. 
Først og fremmest fordi de mørke glas i solbrillerne sætter en stopper for, at du hele tiden kniber øjnene sammen, fordi solen er så skarp. Det forebygger altså de rynker, som kommer af, at du hele tiden kniber huden sammen.


2. 
Men solbriller med UVA-beskyttelse forhindrer også celleskader, som du med tiden vil kunne få øje på som 'kragetæer', rynker, fine og grove linjer rundt om øjnene.

Dine solbriller må gerne springe i øjnene

Går du i forvejen med læsebriller eller briller med styrke, kan du med fordel vælge solbriller med styrke, så du kan se lige så skarpt på selv de mest solrige dage, som du gør normalt. Men den perfekte solbrille kan mere end at beskytte dine øjne fra solens skadelige stråler. Den kan nemlig bruges som en accessory i stil med smykker eller tasker – og netop fordi du ikke går med dem hele tiden, kan du skrue op for modet og øjne muligheden for at få alles øjne til at stå på stilke, når du kommer gående.

Så brug dine solbriller til både at forebygge rynker, men også til at skrue op og ned for din stil og dit blik på verden – og selvfølgelig andres blikke på dig.