40 år – og tid til læsebriller?

40 år – og tid til læsebriller?

Allerede i 40’erne får mange svært ved at tyde det med småt, og der er brug for det, man for sjov kan kalde for ’40-års-brillen’ – en læsebrille, som kan hjælpe dig med at se skarpt igen trods alderen. Har du lagt mærke til, at små bogstaver er begyndt at flyde sammen? At du dårligt kan skimte, hvad der står på mobilen, før du får den på lang afstand? Og måske har du også givet helt op på ingredienslisterne på varer i supermarkedet?


Se alle vores iøjnefaldende læsebriller

Er du i 40’erne?

Så er det helt normalt. I årtiet, der starter med 4, vil de fleste nemlig opleve forandringer i deres øjne, som har fået det meget lidt attraktive navn ‘gammelmandssyn’, ‘alderssyn’ – eller bare presbyopi, som det hedder på fagsprog. Det skyldes, at øjets linse stivner med alderen, og vi får sværere ved at ændre fokus. Du kan sammenligne det med linsen på et kamera – måske ser billedet bare ud, som det plejer, når du kigger i linsen. Men når du vil se ting tæt på eller på lang afstand, flyder det lidt ud, og du kan ikke længere stille skarpt på verden omkring dig = DU HAR BRUG FOR ET PAR LÆSEBRILLER! Det er helt normalt, og de fleste får brug for læsebriller, når der er mellem 40 og 50 lys i kagen.


Har du brug for læsebriller?

Hele 80% af danskerne over 40 år går med læsebriller eller briller med styrke! – så du er undtagelsen, hvis du ikke i løbet af 40’erne oplever, at dine øjne får sværere ved at stille skarpt på verden.

Hold øje med de 7 mest almindelige signaler om, at det er blevet tid til 40-års-brillen:

1. 
Det slører for dine øjne, når du prøver at tyde en tekst eller sms på en afstand, som du tidligere ikke har haft problemer med.


2. 
Du bliver træt og øm i øjnene, når du læser i en bog eller på en computer. 


3. 
Dit autofokus er gået i udu, og dit blik er ikke længere skarpt, når du flytter det mellem to ting på forskellig afstand.


4. 
Du er begyndt at lave klassikeren med at holde din mobil, bog, magasin eller lignende langt væk for at kunne tyde det med småt – og det kan føles som om, dine arme er for korte. 


5. 
Du får nogle gange hovedpine eller spændinger omkring øjnene, når du læser.


6.
 Du er fyldt 40 – for nogle sker det før, for andre sker det efter, men fyrrerne er årtiet, hvor du må se i øjnene, at du nok snart får en ekstra accessory i form af læsebriller. 


7.
Og hvad med dæmpet belysning? Glem det. Du kunne lige så godt lukke øjnene, for det er helt umuligt at se, hvad der står alligevel.


Men der er ingen grund til at være sortseer – de rigtige læsebriller kan ikke bare hjælpe dig med at se verden klart igen, men også åbne dine øjne for at tilføre din stil nogle ekstra farver og kant med en dristig brille fra OjeOje.

Se alle vores fede recycled læsebriller 

Find din styrke med vores styrkeguide

Hvis du er i tvivl om, hvilken styrke du har brug for, kan du blive klogere på din præcise styrke ved at få lavet en synstest hos en optiker. De fleste steder tilbyder dem gratis, og du er ikke forpligtet til at købe brillerne hos dem. Du kan også bruge vores aldersinddelte styrkeguide som tommelfingerregel:

35-40 år: +0.5
40-45 år: +1.0
45-50 år: +1.5
50-55 år: +2.0
55-60 år: +2.5
60-65 år: +3.0

– er du i tvivl og vakler mellem to styrker, anbefaler vi altid, at du vælger den laveste, da det kan føles meget ubehageligt at gå for hurtigt op i styrke.

Få testet dit syn hvert andet år

’Gammelmandssyn’ eller presbyopi er i øvrigt ikke noget, du kan lukke øjnene for, for det vil ikke gå væk igen – tværtimod vil det formentlig blive ‘værre’. Den afstand foran øjet, hvor du kan se skarpt, vil nemlig for de fleste med tiden blive større, så du skal skifte briller og styrke jævnligt. Men med årene vil dit syn stabilisere sig. Indtil da anbefaler vi, at du får tjekket dit syn cirka hvert andet år.

Er du stadig i tvivl om din styrke?

Tøv ikke med at ringe til os, hvis du har brug for personlig assistance til at vælge din styrke, form og farve.
Man-Fre: kl. 10-15
+45 60 58 00 96
contact@ojeoje.com

Altid 3 par for 600 kr. inkl. fragt

Når du er kommet i læsebrille-alderen, så er ét par læsebriller ikke nok. Der er brug for en læsebrille på sengebordet, ved sofaen, i køkkenet til at læse opskrifter og i tasken til at have med på farten – for der er risiko for, at man glemmer at få brillerne med sig, hvis man kun har det ene par, og så holder tre par længere end ét. Derfor kan du altid købe 3 par briller for 600 kr. inkl. fragt hos OjeOje, og vi anbefaler, at du køber dine 3 par på én gang, så vi sammen sparer miljøet for tre gange fragt.

Få inspiration til nye læsebriller 

Vi har samlet alle vores nye læsebriller, så du nemt kan få øje på, hvilke briller der hitter i år – og samtidig blive inspireret til at vælge en ny farve eller form.

Se alle vores nye 
recycled læsebriller

Besøg vores Showroom

Har du brug for hjælp til at finde den rette styrke, form eller farve? Så besøg vores OjeOje Showroom i Lyngby på Sorgenfrivej 4. Vores åbningstider er:
Tirs: kl. 15-17
Tors: kl. 15-17

Book 1:1 konsultation

Ønsker du en 1:1 konsultation i vores Showroom, så ring eller skriv til os:
+45 60 58 00 96
contact@ojeoje.com