9 tips til de perfekte solbriller

9 tips til de perfekte solbriller

Hvilken form, farve og størrelse skal dine nye solbriller have for at give dig det helt rigtige blikfang, optimal pasform og beskyttelse mod solens UV-stråler? OjeOjes stifter, Mette Wotkjær, deler sine 9 bedste råd til, hvordan du vælger de perfekte solbriller – med øje for både kvalitet, personlighed og beskyttelse.

Få øje på de 9 bedste råd til dine nye solbriller:

1. Gå aldrig på kompromis med UV-beskyttelse.
2. Vælg solbriller i god kvalitet – det er både godt for dine øjne og miljøet.
3. Tjek solbrillernes pasform – komfort er afgørende.
4. Find et stel, der matcher din ansigtsform.
5. Solbriller er personlige – følg din mavefornemmelse.
6. Overvej solbrille-glassenes farve og funktion.
7. Brug dine solbriller som en iøjnefaldende accessory.
8. Anvend dine solbriller som det bedste anti-age produkt.
9. Vælg solbriller med styrke – så kan du læse ude i solen.

1. Gå aldrig på kompromis med UV-beskyttelse

Et par solbriller er ikke bare et stilvalg – de er først og fremmest beskyttelse. Solens UV-stråler kan skade både hornhinden, øjets linse og nethinden, og over tid øger det risikoen for øjensygdomme som grå stær og makuladegeneration. Derfor er det vigtigt, at dine solbriller har 100% UV-beskyttelse – ikke bare mørke glas. De mørke linser uden UV-filter kan faktisk være værre end ingen briller, fordi pupillerne udvider sig i mørket og dermed lukker endnu mere skadelig stråling ind.

Så husk: Vælg altid solbriller med fuld UV-beskyttelse – for stil er godt, men synet skal holde hele livet.

2. Vælg solbriller i god kvalitet – det er både godt for dine øjne og miljøet

Når du vælger solbriller, så gå efter mere end bare stil. Kvalitet betyder, at brillerne holder længere, beskytter bedre og belaster miljøet mindre. Endnu bedre er det, hvis de er fremstillet af genanvendt plast – som hos OjeOje – hvor der er tænkt over både design, holdbarhed og bæredygtighed. Du får solbriller, der beskytter dine øjne med 100 % UV-filter, og som samtidig er produceret med omtanke for planeten.

Så husk: Det handler ikke om at undvære – men om at have øje for miljøet! Se alle vores recycled solbriller og recycled solbriller med styrke 

3. Tjek solbrillernes pasform – komfort er afgørende

Solbriller skal ikke bare se godt ud – de skal føles godt. En god pasform er afgørende, så du undgår trykmærker, irritation eller briller, der glider ned ad næsen. Hos OjeOje er alle solbriller udstyret med flexstænger, der tilpasser sig din ansigtsform og giver en behagelig og fleksibel pasform – hele dagen. Flexstænger er ideelt til dem, der er meget fysisk aktive, da brillestængerne kan modstå mere bevægelse og belastning uden at gå i stykker.

Så husk: Hvis dine solbriller sidder rigtigt, glemmer du, at du har dem på – og det er præcis sådan, det skal være.

4. Find et stel, der matcher din ansigtsform

Solbriller er ikke one-size-fits-all. Din ansigtsform har stor betydning for, hvilke stel der klæder dig bedst. Har du et rundt ansigt, kan kantede eller smalle stel skabe kontrast og fremhæve linjerne. Er dit ansigt mere firkantet, klæder blødere, runde former dig ofte bedst. Ovalt ansigt? Du er heldig – de fleste steltyper passer til dig. Det vigtigste er, at brillen balancerer dine proportioner og fremhæver det, der gør dig unik. Er du i tvivl om hvilken ansigtsform du har? Så brug vores guide

Så husk: Et stel i den rigtige form kan løfte hele dit udtryk – så vælg med både øjne og ansigt i fokus.

5. Solbriller er personlige – følg din mavefornemmelse

Når du vælger solbriller, så stol på dig selv. Du behøver ikke følge de nyeste trends eller spejle dig i, hvad andre går med – for det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas. Solbriller er en forlængelse af din personlighed. De skal passe til din stil, dit humør og den måde, du gerne vil udtrykke dig på. Er du til store, statement-solbriller med kant og karakter? Eller mere til det klassiske, rene look, der diskret understreger din stil? Der er ikke et rigtigt eller forkert valg – kun det, der føles rigtigt for dig.

Så husk: Vælg de solbriller, du smiler til i spejlet. Så har du ramt rigtigt.

6. Overvej solbrille-glassenes farve og funktion

Når du vælger solbriller, handler det ikke kun om stellet – glassene spiller en vigtig rolle for både komfort, syn og udtryk. Forskellige glasfarver har forskellige funktioner: Sort dæmper lyset mest og giver en kølig, neutral farvegengivelse. Brun giver mere kontrast og dybde, især i skiftende lysforhold. Begge glasfarver er perfekte til skarpt sollys – og gør det tydeligere at se skygger og konturer. Hos OjeOje finder du solbriller med både sorte og brune glas – nøje udvalgt for at give dig den bedste balance mellem funktion, stil og beskyttelse.

7. Brug dine solbriller som en iøjnefaldende accessory

En solbrille er ikke kun noget, du har brug for – det er også noget, der kan fremhæve din stil og personlighed. Solbriller har evnen til at løfte dit look og tilføre noget særligt, uanset om du vælger et klassisk eller mere markant stel. Hos OjeOje betragter vi solbriller som en vigtig del af din stil – de understreger, hvem du er. Måske er du til det tidløse og klassiske look, eller måske tiltales du mere af et markant design, der skiller sig ud. Uanset din stil, er solbriller en oplagt måde at fremhæve din personlighed og gøre dit udtryk unikt.

Så husk: Næste gang du vælger solbriller – tænk ikke kun praktisk. Tænk også stil. For solbriller er lige så meget ’nice to’ som ’need to’.

8. Solbriller er det bedste anti-age produkt

Det lyder måske som en beauty-myte, men det er ren fakta: Solbriller med 100% UV-beskyttelse er en af de mest effektive måder at forebygge for tidlig aldring omkring øjnene. Solens UV-stråler nedbryder hudens kollagen og elastin, hvilket fører til fine linjer, rynker og slap hud – særligt omkring det sarte øjenområde. Med solbriller beskytter du ikke kun dine øjne, men også huden omkring dem mod solskader, pigmentforandringer og de små smilerynker, der pludselig ikke kun kommer af smil. Og som bonus slipper du for at knibe øjnene sammen i solen – en vane, der i sig selv kan give linjer med tiden.

Så husk: Næste gang du går ud i solen, så tænk på dine solbriller som en daglig skønhedsinvestering – de er ikke bare stilfulde, de er også dit mest elegante anti-age-våben.

9. Vælg solbriller med styrke – så kan du læse ude i solen

Solbriller handler ikke kun om at se godt ud – de handler også om at kunne se. Hos OjeOje kan du få solbriller med styrke, så du nemt kan læse en bog, tjekke din telefon eller nyde avisen i solen uden at skifte mellem briller. Det er både praktisk, skånsomt for øjnene og giver dig frihed til at være udendørs, uden at gå på kompromis med dit syn. 

Besøg vores Showroom

Har du brug for hjælp til at finde den rette styrke, form eller farve? Så kik forbi OjeOjes lille Showroom, som ligger i designerens baghave i Kgs. Lyngby. I vores Showroom kan du prøve alle vores recycled solbriller med og uden styrke – og du kan få brillerne med hjem samme dag. Vi glæder os meget til at se dig!

OjeOje Showroom
Chr. Winthers Vej 12A
2800 Kgs. Lyngby
+45 60 58 00 96
contact@ojeoje.com

Åbningstider:
Tirs: kl. 15-17
Tors: kl. 15-17
(Lukket i uge 7, 29-31, 42 og 52 samt Helligdage)