Aldersrelateret maculadegeneration (forkortet AMD) er en alvorlig øjensygdom, men heldigvis kan du stadig leve et aktivt og selvstændigt liv med AMD. Tidlig diagnose af AMD, livsstilsændringer og den rigtige behandling kan gøre en stor forskel – både for synet og livskvaliteten. Læs med her og få øje på hvad symptomerne er på AMD, hvorfor det opstår og hvordan øjensygdommen behandles.
Hvad er AMD?
AMD står for aldersrelateret maculadegeneration og er en øjensygdom, der rammer den gule plet (macula) i nethinden. Det er den del af øjet, som gør det muligt at se skarpt og tydeligt – det er her vi læser, genkender ansigter og ser detaljer. Når macula bliver beskadiget, vil du opleve gradvist et sløret eller forvrænget centralt syn, mens det perifere (sidesynet) ofte bevares. AMD rammer typisk dem over 60 år, og er en af hovedårsagerne til synstab i den vestlige verden. Tilstanden blev tidligere kaldt ’aldersforkalkning’, men skyldes ikke kalk.
Hvordan føles AMD?
I starten mærker du ofte næsten ingenting. Symptomerne kan komme snigende, især ved tør AMD. Fx vil du mærke at du skal bruge stærkere lys for at se klart, farver kan virke mere blege eller udviskede, linjer fx ved dørkarme kan se bølgede eller skæve ud og små områder midt i synsfeltet kan virke slørede eller mørke. Mange opdager det først, når det bliver svært at læse, genkende ansigter eller se fjernsyn. Ved våd AMD kan symptomerne komme pludseligt og ofte på ét øje ad gangen. Mange beskriver det som at miste synet i midten, nedsat kontrast hvor det bliver sværere at skelne mellem lys og skygge og forvrængning af ansigter og bogstaver.
Hvad er de første symptomer på AMD?
Som nævnt påvirker AMD det centrale syn, men ikke det perifere (sidesynet). Mange oplever derfor ikke symptomer med det samme, men efterhånden begynder det at kunne mærkes. Få øje på de første AMD symptomer:
• Sløret syn, især i midten af synsfeltet
• Flimmer eller mørke pletter i det centrale syn
• Sværere ved at se i svagt lys
• Du føler, der mangler ’brikker’ i det billede, du ser
• Langsom tilpasning til mørke og lys
Mange beskriver det som at se igennem tåge, fedtede briller eller et grynet kamera:
"Jeg kan se, at der står noget – men ikke hvad der står."
"Når jeg ser på en person, forsvinder deres næse og mund."
"Ansigter bliver slørede, og det føles som om noget dækker for midten."
Hvad er årsagen til AMD?
Der er ikke én enkelt årsag til aldersrelateret maculadegeneration (AMD). Årsagen er multifaktoriel – dvs. flere faktorer spiller ind som arv, alder og livsstil. Få øje på de 6 typiske faktorer:
1. Alder (den vigtigste risikofaktor)
AMD rammer især personer over 60 år, og risikoen stiger med alderen.
2. Genetik (arv)
Har du forældre eller søskende med AMD, har du selv øget risiko. Forskere har identificeret flere genvarianter, som øger sandsynligheden.
3. Lys og UV-eksponering
Langvarig udsættelse for stærkt lys eller UV-stråling kan øge risikoen. Brug derfor altid solbriller med UV-beskyttelse – især i stærkt sollys.
4. Rygning
Den stærkest dokumenterede livsstilsfaktor er rygning, da det forringer blodforsyningen til øjet og øger oxidativt stress. Rygere har op til 4 gange højere risiko for at udvikle AMD.
5. Kost & livsstil
Mangel på antioxidanter, zink, lutein, omega-3 mv. kan øge risikoen. Usund kost, overvægt og manglende motion øger inflammation i kroppen – også i øjet.
6. Kredsløbsproblemer
Forhøjet blodtryk og kolesterol kan skade de små blodkar i nethinden. Dårlig blodcirkulation øger risikoen for både tør og våd AMD.
Kort sagt: AMD skyldes en blanding af aldersrelateret nedbrydning, genetisk sårbarhed og livsstilsfaktorer som rygning, kost og kredsløbssygdomme.
Hvad er tør og våd AMD?
AMD står for aldersrelateret maculadegeneration og findes i to hovedtyper: tør AMD og våd AMD. Begge påvirker det centrale syn, men på forskellige måder og med forskellig hastighed.
1. Tør AMD (atrofisk form)
Tør aldersrelateret maculadegeneration er den mest almindelige form (ca. 85-90% af tilfældene). Her sker der en langsommere nedbrydning af nethindens celler og ophobning af affaldsstoffer kaldet druser. Synstabet sker gradvist. Få øje på de typiske symptomer på tør AMD:
• Sløret syn i midten af synsfeltet
• Brug for stærkere lys ved læsning
• Vanskeligheder ved at genkende ansigter
2. Våd AMD (neovaskulær form)
Mere sjælden (ca. 10-15% af tilfældene), men står for flertallet af alvorlige synstab. Våd AMD skyldes, at unormale blodkar vokser ind under nethinden, som lækker væske eller blod. Dette kan føre til hurtigere og mere alvorligt synstab. Få øje på de typiske symptomer på våd AMD:
• Hurtigt forværret syn
• Bølgede eller forvrængede linjer (fx en dørkarm ser krum ud)
• Mørke eller tomme pletter i det centrale syn
Hvordan opdager du AMD?
Jo tidligere AMD opdages, jo bedre kan udviklingen bremses, især ved den våde form. Øjensygdommen opdages oftest ved en undersøgelse hos en øjenlæge ved hjælp af:
• Synstest og synsfeltanalyse: Synstesten er den klassiske test, du kender fra optikeren eller øjenlægen. Synsfeltanalysen undersøger hele dit synsfelt, både det du ser lige frem og det, du ser ude i siderne (det perifere syn).
• Fundusfoto (fotografisk optagelse af øjets nethinde): Tager et billede af blodkar i nethinden for at se forandringer som druser (affaldsstoffer).
• OCT-scanning (optisk koherenstomografi): En avanceret øjenscanning, der giver detaljerede tværsnitsbilleder af nethinden – især området omkring den gule plet (macula), hvor AMD opstår.
• Amsler-gitter-test (kan udføres derhjemme): Et simpelt værktøj, som kan hjælpe med at opdage tidlige tegn på AMD – især den våde form, hvor synsforvrængning kan opstå hurtigt. Det er en rudemønstret firkant med en prik i midten. Når du ser på det med ét øje ad gangen, kan det afsløre, om linjer bølger, forsvinder eller ser skæve ud som er tegn på problemer i den gule plet.
1. Hold gitteret 30 til 35 cm væk fra dit ansigt i et oplyst rum.
2. Dæk det ene øje.
3. Fokuser på den midterste prik i ca. 10 sekunder.
4. Læg mærke til, om der er linjer eller områder, der ser slørede eller bølgede ud.
5. Gentag med det andet øje.
Hvis øjet er sundt bør alle områder i Amsler-gitter fremstå klart og ensartet. Hvis du oplever bølger eller skævheder skal du få testet dit syn hos en optiker eller øjenlæge.
Hvilke behandlinger findes mod AMD?
Tør AMD
Tør aldersrelateret maculadegeneration udvikler sig langsomt og kan desværre ikke helbredes, men du kan bremse udviklingen og beskytte synet ved kosttilskud som indeholder zink, C- og E-vitamin, lutein og omega-3. En sund livsstil med varieret kost og regelmæssig motion har en stor betydning for dit syn. Få øje på vores blogindlæg med 10 gode råd til sunde øjne. Som synshjælpemidler kan du med fordel bruge læselampe og læsebriller
Våd AMD
Behandling af våd aldersrelateret maculadegeneration har udviklet sig meget over de seneste år. Anti-VEGF-behandling er den mest udbredte og effektive medicin mod våd AMD, som kan stabilisere eller forbedre synet – især hvis det opdages tidligt. Medicinen sprøjtes direkte ind i øjet under lokalbedøvelse for at forhindre væskeophobning, blødning og ardannelse, som kan skade det centrale syn. Først gives typisk 3 injektioner med 1 måneds mellemrum og derefter efter behov afhængigt af scanning og synet.
Hvordan lever du med AMD?
At få stillet diagnosen aldersrelateret maculadegeneration kan føles skræmmende – især fordi det påvirker det centrale syn, som du bruger til læsning, genkende ansigter og se detaljer. Men heldigvis kan du stadig leve et aktivt og selvstændigt liv med AMD ved at:
• Tilpasse hjemmet med god belysning til læsning
• Bruge synshjælpemidler og digitale værktøjer (læse-apps, lydbøger)
• Få psykologisk støtte – synstab kan føre til depression og isolation
• Deltage i rehabilitering og kurser for personer med nedsat syn
Hvordan ser din fremtid ud med AMD?
Hvis du får diagnosen aldersrelateret maculadegeneration, er det helt naturligt at tænke: ”Hvordan kommer min fremtid til at se ud?”. Dit syn vil ændre sig, da AMD påvirker det centrale syn – det du bruger til at læse, genkende ansigter og se detaljer – men du bliver ikke helt blind! Du bevarer dit perifere syn – det betyder, du stadig kan finde vej, orientere dig og se bevægelser. Mange med AMD klarer sig godt med synshjælpemidler og tilpasninger.
AMD betyder forandring – ikke afslutning
Fremtiden kan stadig rumme livskvalitet, fællesskab og mening, også selvom du skal gøre tingene lidt anderledes. Husk på …
… AMD påvirker synet, ikke livet som helhed
Du mister måske evnen til at læse lille skrift, se ansigter klart eller køre bil, men du bevarer det perifere syn, orienteringsevnen og meget andet.
… du lærer nye måder at gøre ting på
Med de rette hjælpemidler, vaner og støtte kan du fortsætte med at læse, lave mad, være social og aktiv.
… din identitet forsvinder ikke
AMD ændrer noget fysisk, men du er stadig dig. Mange oplever, at de tilpasser sig og finder nye styrker.
… der er behandling – især mod våd AMD
Øjeninjektioner kan stabilisere eller forbedre synet, og forskningen arbejder hele tiden på nye muligheder.
… du er ikke alene
Der findes synskonsulenter, foreninger, pårørende og andre med samme diagnose. Du skal ikke stå alene med det.
