Vi har alle sammen en blind plet i vores synsfelt, og den gode nyhed er, at det er ganske ufarligt. Den blinde plet er ikke noget som du mærker i din hverdag, da dine øjne overlapper hinandens synsfelter, og din hjerne automatisk fylder ’hullerne’ ud. Læs med her og bliv klogere på hvad den blinde plet er, og hvordan du kan få øje på din blinde plet …
Hvad er den blinde plet?
Den blinde plet er et område i øjets nethinde, hvor der mangler lysfølsomme celler. Dette gør, at øjet ikke kan opfange lys eller sende information videre til hjernen og efterlader derfor et område uden visuel opfattelse, som kaldes for den blinde plet. Selvom området mangler synsinformation, opdager vi det ikke i hverdagen, fordi vores hjerne fylder det manglende område ud ved at bruge information fra vores omgivelser.
Hvad hedder den blinde plet på fagsprog?
Den medicinske betegnelse for den blinde plet er Papilla nervi optici. Papilla betyder ’lille knude’ eller ’knop’, og nervi optici refererer til synsnerven. Så ’papilla nervi optici’ er bindeleddet mellem øjet og hjernen. Det er her, de elektriske signaler fra nethinden sendes videre via synsnerven til hjernen, hvor de bliver bearbejdet som visuel information.
Har du en blind plet i øjet?
Ja, alle mennesker med et normalt øje har en blind plet i øjet. Den blinde plet opstår, fordi synsnerven forlader øjet gennem et område af nethinden, hvor der ikke findes lysfølsomme celler, også kaldet fotoreceptorer.
Har du flere blinde pletter?
Ja, du har faktisk to blinde pletter – én i hvert øje. Den blinde plet i det højre øje findes i højre sides synsfelt, mens den i det venstre øje er i venstre sides synsfelt.
Hvorfor har du en blind plet?
Vi har en blind plet, fordi der er et område i øjet, hvor synsnerven går gennem nethinden. På dette område mangler der lysfølsomme celler, så øjet kan ikke opfange lys eller sende information videre til hjernen.
Grunden til, at øjet er bygget sådan, skyldes evolutionen. Hos mennesket er nethinden placeret ’omvendt’, hvilket betyder, at synsnerven skal gå gennem nethinden for at sende signaler til hjernen. Det skaber et blindt område i vores synsfelt, som kaldes for ’den blinde plet’. Den blinde plet er et resultat af, hvordan dine øjne er konstrueret, men hjernen kompenserer for den, så du ikke oplever den i dagligdagen. Nogle dyr fx blæksprutter har ikke en blind plet, fordi de har en anden øjenstruktur, hvor deres synsnerve ligger bag fotoreceptorerne og ikke går gennem nethinden.
Er den blinde plet farlig?
Nej, den blinde plet er ikke farlig. Den er en naturlig del af øjets anatomi og påvirker ikke vores daglige syn, fordi hjernen kompenserer for den. Dog kan visse øjensygdomme, såsom grøn stær (glaukom) ændre den blinde plets størrelse, hvilket kan føre til synstab. Hvis du oplever pludselige ændringer i dit synsfelt, som større blinde områder, bør du kontakte en øjenlæge.
Hvor stor er den blinde plet?
Den blinde plet er et lille område på nethinden, og dækker normalt et område på ca. 5-10 grader af det visuelle synsfelt. Den blinde plet har en diameter på ca. 1-2 mm på nethinden, og på trods af størrelsen mærker vi ikke den blinde plet i hverdagen, fordi vores hjerner kompenserer ved at fylde det manglende område ud. Når der mangler visuel information, gætter vores hjerne, hvad der burde være der, baseret på farver, mønstre og teksturer fra omgivelserne. Denne proces kaldes for perceptuel udfyldning.
Kan du selv få øje på den blinde plet?
Du kan finde din blinde plet ved en simpel test: Hold din hånd for dit højre øje og kik på cirklen med dit venstre øje. Bliv ved med at se på cirklen samtidig med at du nærmer dig skærmen. Forsvinder krydset på et tidspunkt? Hvis den gør, så har du fundet dit venstre øjes blinde plet.
Vær obs på at testen fungerer ikke på alle mobiler eller computer, da der skal være 10 cm mellem krydset og cirklen.
Hvorfor mærker du ikke den blinde plet?
Der er flere grunde til, at du ikke opdager den blinde plet. Få øje på de 3 årsager:
1. Din hjerne kompenserer ved at fylde det manglende område ud ved at bruge information (farver, mønstre og teksturer) fra omgivelserne.
2. Begge dine øjne overlapper synsfelterne, så den blinde plet i det ene øje dækkes af det andet øjes syn.
3. Dine øjne bevæger sig konstant, hvilket gør det svært at få øje på det manglende område, da du aldrig stirrer på det samme punkt længe nok til at bemærke dem.
Hvad sker der, hvis hjernen ikke udfylder den blinde plet?
I sjældne tilfælde kan visse neurologiske tilstande som hjerneskader og sygdomme, forstyrre hjernens evne til at udfylde den blinde plet korrekt, og det kan føre til mærkbare huller i synsfeltet eller en forvrænget opfattelse af omgivelserne.
Kan den blinde plet ændre sig over tid?
Den blinde plet vil normalt ikke ændre sig i størrelse eller form, medmindre der opstår øjenlidelser eller skader på nethinden. Nogle neurologiske tilstande kan dog påvirke den måde, hjernen behandler den blinde plet på, hvilket kan føre til forandringer i synsoplevelsen.
Hvornår blev den blinde plet opdaget?
Den blinde plet blev dokumenteret første gang af den franske fysiker og videnskabsmand Edme Mariotte (1620–1684) i ca. 1670. Han opdagede, at der var et punkt i synsfeltet, hvor man ikke kunne se noget, men at hjernen automatisk udfyldte det manglende område. Hans opdagelse var vigtig for forståelsen af, hvordan synet fungerer, og han gjorde betydningsfulde opdagelser inden for flere områder af naturvidenskaben.
Kan vi bruge viden om den blinde plet til noget?
Ja, forskere bruger ofte den blinde plet til at studere, hvordan hjernen behandler visuel information, hvilket kan føre til bedre behandlinger for synsrelaterede sygdomme og neurologiske lidelser. Det har også været brugt i kunstig intelligens (AI-systemer) og billedbehandling til at efterligne menneskets evne til at rekonstruere manglende information og data i fotos og videoer.
Hvornår bør du søge hjælp?
Hvis du oplever pludselige ændringer i dit synsfelt, som større blinde områder, skal du opsøge en øjenlæge. Øjenlægen kan undersøge dine øjne og finde årsagen til problemet, så du kan få den rette behandling.
