Grøn stær

Grøn stær (glaukom)

Grøn stær også kaldet glaukom, er en alvorlig øjensygdom, der kan føre til varigt synstab, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Det er en af de hyppigste årsager til blindhed på verdensplan og rammer millioner af mennesker hvert år. Læs med her og få øje på hvad grøn stær er, hvordan det diagnosticeres og behandles, samt hvad du kan gøre for at reducere risikoen for at få grøn stær.

Hvad er grøn stær?

Grøn stær (glaukom) er en øjensygdom, hvor synsnerven (som forbinder øjet og hjernen) har taget varig skade af forhøjet tryk i øjet. Trykket skyldes en blokering af det normale udløb af væske fra øjet. Uden behandling kan øjensygdommen føre til 'tunnelsyn' eller blindhed.

Hvordan føles grøn stær?

Grøn stær kan udvikle sig langsomt og uden de tydelige symptomer i starten, derfor kaldes øjensygdommen for ’den snigende tyv af syn’. Ved den akutte type af grøn stær, sker der en pludselig blokering i øjets dræningskanaler, hvilket øger trykket meget kraftigt i øjet. Symptomerne vil være nedsat syn og regnbuesyn, smerte, kraftig hovedpine og muligvis opkast. Oplever du pludselige smerter i øjet eller hurtigt tab af syn, skal du straks søge lægehjælp.

Hvad er årsagen til grøn stær?

Grøn stær er primært varige skader på synsnerven, ofte som følge af forhøjet tryk i øjet (intraokulært tryk). Hvis synsnerven bliver beskadiget, kan øjets lysindtryk ikke blive transporteret og omdannet til billeder, og det påvirker synet. Der er dog andre risikofaktorer som kan påvirke udviklingen af sygdommen:

  • Forhøjet øjentryk: Øjets indre væske (kammervand) drænes gennem et afløb i øjet (trabekelværket). Hvis dræningen ikke fungerer, stiger trykket i øjet, hvilket kan skade synsnerven over tid. Det er dog ikke alle med forhøjet øjentryk som udvikler grøn stær, og nogle får grøn stær uden et forhøjet tryk.

  • Genetik: Arvelighed spiller en væsentlig rolle. Hvis der er glaukom i familien, er risikoen for at udvikle det højere.

  • Alder: Risikoen for glaukom stiger med alderen, især efter 60 år.

  • Blodforsyning: Dårlig blodcirkulation til synsnerven kan gøre den mere sårbar over for skader.

  • Sygdomme: Visse sygdomme og tilstande kan øge risikoen for grøn stær fx diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Øjenskader, svære infektioner, eller inflammation kan også føre til glaukom.

  • Brug af medicin: Langvarig brug af kortikosteroider (både øjendråber og systemiske steroider) kan øge risikoen for at udvikle glaukom.

  • Øjenskader: Tidligere skader på øjet eller unormale strukturer i øjets dræningssystem kan udvikle glaukom.

Hvad er de første tegn på grøn stær?

Grøn stær udvikler sig ofte langsomt og uden tydelige symptomer i starten, hvorfor det er kendt som ’den snigende tyv af syn’. Regelmæssige øjenundersøgelser er afgørende for tidlig opdagelse. Hvis du oplever pludselige smerter i øjet eller hurtigt tab af syn, skal du straks søge lægehjælp. Hold også øje med symptomer som:

  • Indsnævret synsfelt: Et tidligt tegn på glaukom er, at du begynder at miste dit perifere syn. Her vil du gradvist miste evnen til at se ting i de ydre kanter af dit synsfelt (det perifere syn), mens det centrale syn i begyndelsen er skarpt. Det kaldes ofte for ’tunnelsyn’, da det føles som at se gennem en ’tunnel’. Indsnævret synsfelt kan være svært at bemærke, da det ofte sker gradvist.

  • Sløret syn: I nogle tilfælde kan glaukom føre til et sløret eller forvrænget syn, hvilket ofte skyldes øgning af øjentrykket eller skade på synsnerven. Du vil mærke en nedsat evne til at se detaljer og ting klart, som kan variere fra mild sløring til en følelse af at se gennem et tåget eller beskidt glas. Lys kan virke skarpt eller ubehageligt og bedømme afstande kan være en udfordring.

  • Rødme i øjet: I nogle tilfælde, især ved akut glaukom (hvor øjentrykket stiger hurtigt), kan øjet blive rød og smertefuldt. Dette kan være forbundet med andre symptomer som kvalme, opkast og hovedpine.

  • Regnbuefarver omkring lys: Ses oftest ved akut vinkel lukning glaukom (en sjælden og alvorlig form for grøn stær), hvor du vil se regnbuefarvede cirkler eller haloer omkring lyskilder, som fx gadelamper, billygter eller lys i hjemmet. Hvis du oplever regnbuefarver omkring lys sammen med andre symptomer på akut glaukom, skal du straks søge hjælp hos en øjenlæge eller skadestuen.

  • Synsforstyrrelser i svagt lys: Nogle mennesker med glaukom mærker, at de har sværere ved at se i mørke eller svagt lys eller om natten.

  • Hovedpine eller kvalme: I sjældne tilfælde, især ved akut glaukom, kan du opleve hovedpine, kvalme, opkast og synsforstyrrelser, hvilket kan være tegn på en pludselig stigning i øjentrykket.

  • Smerter i øjet: Skarp eller dunkende smerte i det ene øje, ofte ledsaget af en følelse af tryk. Smerterne kan stråle ud til resten af hovedet og ofte forveksles med migræne eller spændingshovedpine. Nogle oplever kvalme eller opkastninger som følge af det kraftigt forhøjede øjentryk.

Hvis du mistænker, at du har glaukom, er det vigtigt, at du kontakter en øjenlæge hurtigst muligt og får foretaget en grundig øjenundersøgelse. Øjenlægen vil kunne vurdere øjentrykket, synsfeltet og synsnerven for at finde frem til eller udelukke glaukom. Tidlig behandling af grøn stær kan hjælpe med at bevare dit syn og forhindre.

Hvor mange typer af grøn stær findes?

Der findes mange typer af grøn stær (glaukom), som hver har forskellige årsager, symptomer og behandlingsmetoder. De vigtigste typer er:

  • Primær åbenvinkel grøn stær: Den mest almindelige type, som skyldes en langsom blokering i øjets dræningskanaler, hvilket øger trykket i øjet. Udvikler sig langsomt og ofte uden symptomer i starten.

  • Akut vinkel lukning grøn stær: En mere sjælden, men akut og smertefuld form. Opstår, når øjets dræningssystem blokeres pludseligt, hvilket fører til en hurtig trykstigning. Alvorlige symptomer som smerte, rødt øje, kvalme og regnbuefarver omkring lys. Kræver straks behandling.

  • Sekundær grøn stær: Opstår som følge af en anden sygdom, skade eller tilstand som diabetes, øjenskader eller inflammation.

  • Kongenit grøn stær: En sjælden medfødt tilstand, hvor øjets dræningssystem ikke udvikler sig korrekt fra starten af.

  • Børneglaukom eller medfødt grøn stær: En sjælden type af grøn stær, som ses hos spædbørn eller små børn. Skyldes en medfødt defekt i øjets dræningssystem. Symptomer kan være store, uklare hornhinder, lysfølsomhed og rindende øjne.

  • Normaltryksglaukom: Øjentrykket er inden for det normale, men synsnerven tager stadig skade. Årsagen til normaltryksglaukom er stadig ukendt, men nedsat blodgennemstrømning til synsnerven kan spille en rolle.

  • Pigmentglaukom: Skyldes pigment, der frigives fra iris og som tilstopper dræningskanalerne i øjet. Ses ofte hos yngre voksne og kan være arveligt.

  • Eksfoliativ grøn stær (pseudoeksfoliation): Opstår på grund af en ophobning af proteinlignende aflejringer i øjet. Aflejringerne kan tilstoppe øjets dræningssystem og føre til forhøjet øjentryk, hvilket skader synsnerven.

  • Neovaskulær grøn stær: Skyldes en unormal vækst af blodkar i øjets dræningssystem, og som ofte opstår på grund af diabetes eller nethindesygdomme.

Kan du forebygge grøn stær?

Forebyggelse begynder med opmærksomhed. Selvom grøn stær (glaukom) ikke altid kan forebygges, fordi visse faktorer som alder og genetik spiller en væsentlig rolle – er der dog flere måder at reducere risikoen for sygdommen på eller bremse dens udvikling, hvis den opdages tidligt. Her kan du få øje på nogle effektive tiltag:

  • Hold øje med symptomer: Vær opmærksom på tegn som sløret syn, smerter i øjet eller synstab, og søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis de opstår.

  • Øjenundersøgelser: Tidlig diagnose er den bedste måde at forebygge synstab på. Personer over 40 år eller i risikogrupper bør få kontrolleret øjentryk og synsnerven hos en optiker eller øjenlæge regelmæssigt.

  • Kend din genetik: Hvis grøn stær forekommer i din familie, er det vigtigt at fortælle det til din øjenlæge, da dette kan øge din risiko.

  • Undgå øjenskader: Brug beskyttelsesbriller ved sportsaktiviteter eller arbejde, hvor der er risiko for øjenskader, da traumer kan føre til sekundær grøn stær.

  • Spis sundt: Fødevarer som er rige på antioxidanter, vitaminer og mineraler kan styrke øjensundheden fx bladgrøntsager og gulerødder.

  • Motioner regelmæssigt: Motion kan hjælpe med at reducere øjentrykket, især hvis du er i risiko.

  • Undgå rygning: Rygning kan forværre blodcirkulationen, herunder til øjnene.

  • Kontroller kroniske sygdomme: Hold sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk under kontrol, da de kan bidrage til øjenskader.

  • Begræns brugen af visse lægemidler: Langvarig brug af kortikosteroider, især øjendråber, kan øge risikoen. Rådfør dig med din læge, hvis du er afhængig af disse lægemidler.

  • Brug solbriller: Undgå at udsætte øjnene for stærkt lys ved at bruge solbriller.

Hvordan opdages grøn stær?

Grøn stær opdages ofte ved en grundig øjenundersøgelse hos en optiker eller øjenlæge. Da sygdommen ofte udvikler sig langsomt og uden tydelige symptomer i de tidlige stadier, er regelmæssige undersøgelser afgørende for at opdage og behandle sygdommen tidligt. Her er de vigtigste metoder til at opdage grøn stær:

  • Måling af øjentrykket (tonometri): Grøn stær er ofte forbundet med forhøjet tryk i øjet, som kan skade synsnerven.

  • Synsfeltundersøgelse: Denne test vurderer dit perifere syn for at opdage eventuelle områder, hvor synet er svækket. Synstab begynder ofte i yderkanterne af synsfeltet.

  • Undersøgelse af synsnerven (fundoskopi): Øjenlægen bruger et mikroskop eller en særlig linse til at undersøge synsnerven bag på øjet. En beskadiget synsnerve kan indikere grøn stær.

  • Måling af hornhindens tykkelse (pachymetri): Tykkelsen af hornhinden kan påvirke målingen af øjentrykket og din risiko for grøn stær.

  • Vinkelevaluering (gonioskopi): En undersøgelse, der vurderer vinklen mellem iris og hornhinden, hvor væsken normalt drænes. Dette bruges til at afgøre, om du har åbenvinkel- eller vinkel lukning grøn stær.

  • Optisk kohærens tomografi (OCT): En avanceret billedteknologi, der skaber detaljerede billeder af synsnerven og nethinden. Det kan vise tidlige skader, før de giver mærkbare symptomer.

Kan du blive opereret for grøn stær?

Ja, du kan blive opereret for grøn stær, hvis det er nødvendigt, især hvis sygdommen ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med medicin eller øjendråber. Formålet med kirurgi for glaukom er at sænke øjentrykket for at forhindre yderligere skade på synsnerven. Der er flere forskellige kirurgiske metoder, der kan anvendes, afhængigt af typen af glaukom og hvor fremskreden sygdommen er. Få øje på de mest almindelige behandlinger for glaukom:

  • Laserbehandling: Her bruges laser til at forbedre dræningen af kammervæsken i øjet, hvilket kan hjælpe med at sænke øjentrykket.

  • Mikrokirurgi: Denne operation skaber en ny dræningskanal i øjet for at hjælpe væsken med at dræne ordentligt og dermed reducere øjentrykket.

  • Vinkeloperationer: Disse operationer anvendes til at åbne den blokering, der forhindrer væsken i at dræne ordentligt i tilfælde af lukketvinkelglaukom.

Hvornår er operation nødvendigt for grøn stær?

Kirurgisk behandling for glaukom er nødvendigt når …
… øjentrykket ikke kan kontrolleres med medicin.
… der er bivirkninger eller komplikationer med den medicin, der anvendes til behandling af glaukom.
… sygdommen er fremskreden, og der er risiko for synstab.

Er operation den eneste mulighed for grøn stær?

Kirurgi er ikke nødvendigvis den første behandlingsmulighed. De fleste mennesker med glaukom kan kontrollere sygdommen effektivt med medicin (øjendråber), som sænker trykket i øjet. I nogle tilfælde kan kirurgi dog være nødvendigt, hvis medicin ikke er tilstrækkeligt eller hvis der er komplikationer.

Kan du gå for længe med grøn stær?

Ja, det er muligt at gå for længe med grøn stær (glaukom), især fordi sygdommen ofte er uden tydelige symptomer i starten og udvikler sig langsomt. Hvis sygdommen ikke opdages og behandles i tide, vil trykket forblive højt, og synsnerven vil blive beskadiget mere og mere, hvilket kan føre til kronisk synstab.

Hvad er forskellen på grøn stær og grå stær?

Grøn stær (glaukom) og grå stær (katarakt) er begge øjenlidelser men to forskellige øjensygdomme. Grå stær kan som regel behandles med en operation, hvor i mod grøn stær er mere alvorlig, da den kan skade synsnerven og føre til blindhed, hvis den ikke behandles i tide.

Kort om grøn stær (glaukom): Grøn stær er en lidelse, hvor der sker en langsom ødelæggelse af synsnerven, ofte på grund af forhøjet tryk i øjet. Denne skade kan føre til gradvist synstab og i værste fald blindhed, hvis det ikke behandles. I Danmark lider cirka 100.000 af grøn stær, men kun halvdelen er diagnosticerede. For at bevare synet er det vigtigt at komme i behandling, som i første omgang er behandling med øjendråber.

Kort om grå stær (katarakt): Grå stær opstår, når øjets naturlige linse bliver uklar. Denne uklarhed forhindrer lys i at passere gennem linsen og giver et sløret eller nedsat syn. Grå stær kan behandles med en operation, hvor den gamle linse erstattes med en kunstig linse. Grå stær kommer typisk med alderen. 50% af personer over 80 år har udviklet grå stær og ca. 30-40% i den vestlige verden bliver opereret for grå stær. Læs mere om grå stær og bliv klogere på øjensygdommen.

Er grøn stær arveligt?

Ja, grøn stær (glaukom) kan være arveligt, og familiens historie spiller en væsentlig rolle i risikoen for at udvikle sygdommen. Hvis en eller flere personer i din nærmeste familie har glaukom, øger det din risiko for at udvikle sygdommen. Vi anbefaler at du får foretaget regelmæssige øjenundersøgelser, selvom du ikke har nogen symptomer.

Læsebriller og grøn stær

Hvis du har glaukom og er blevet ældre, er det også muligt, at du har udviklet presbyopi (gammelmandssyn), hvilket kan betyde, at du har brug for læsebriller for at kunne se klart på tæt afstand. Presbyopi er et naturligt aldersfænomen, som starter, når du er omkring 40-45 år. Linsen i øjet mister sin fleksibilitet, hvilket gør det sværere at fokusere på objekter og tekster tæt på. Dette er uafhængigt af glaukom. Læs mere om presbyopi og bliv klogere på om du har brug for læsebriller.

Hvornår bør du søge hjælp?

Grøn stær, eller glaukom, er en alvorlig øjensygdom, der kan føre til kronisk synstab, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Da sygdommen ofte udvikler sig langsomt og uden symptomer i starten, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår du bør søge hjælp. Selvom grøn stær i de tidlige stadier ofte er symptomfri, så hold øje med symptomer som:

  • Tunnelsyn: Når dit synsfelt gradvist bliver indskrænket, især i yderområderne.

  • Sløret syn: Hvis du mærker, at dit syn er sløret eller uklart, kan det være et tegn.

  • Smerter i øjet: Pludselige, stærke smerter i øjet kan være et tegn på akut grøn stær.

  • Regnbuefarver omkring lyskilder: Hvis du ser haloer eller regnbuefarver rundt om lys.

  • Hovedpine og kvalme: Har du ondt i hovedet, som giver øjensmerter, kan det være tegn på akut grøn stær, som kræver øjeblikkelig hjælp.

Få regelmæssigt undersøgt dine øjne

Mange mennesker med grøn stær oplever ingen symptomer, før synet allerede er meget dårligt. Derfor bør du få regelmæssige øjenundersøgelser, hvis du er over 40 år, eller har familie med grøn stær, nærsynethed eller diabetes, bør du få dit øjentryk og synsfelt kontrolleret mindst hvert andet år. Hvis du er over 60 år, anbefaler vi at du får undersøgt dine øjne hvert år hos en optiker eller øjenlæge.

Fakta om grøn stær

Grøn stær, også kendt som glaukom, er en alvorlig øjensygdom, der kan føre til permanent synstab, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Her er nogle nøgletal og fakta om grøn stær:

  • Grøn stær påvirker omkring 80 millioner mennesker globalt (2020).

  • Det anslås, at dette tal vil stige til over 110 millioner i 2040 på grund af den aldrende befolkning.

  • Grøn stær er den næsthyppigste årsag til blindhed på verdensplan, efter grå stær.

  • Omkring 10% af personer med grøn stær bliver blinde på trods af behandling.

  • Cirka 90.000 danskere har grøn stær, men mange er ikke klar over det, da sygdommen ofte udvikler sig uden symptomer i begyndelsen.

  • Det vurderes, at op mod 50% af personer med grøn stær ikke ved, at de har sygdommen.

  • Grøn stær er mest almindelig blandt personer over 40 år og forekomsten stiger med alderen.

  • Personer med en familiehistorik for grøn stær har op til 4-9 gange højere risiko for at udvikle sygdommen.

Disse tal understreger vigtigheden af regelmæssige øjenundersøgelser og opmærksomhed på risikofaktorer for at forhindre alvorlige konsekvenser af grøn stær.