Langsynethed

Langsynethed

Er du langsynet? Det kan være svært at få øje på, om du er langsynet eller nærsynet. Læs med her og find ud af om du er langsynet, hvad det vil sige at være langsynet, hvorfor det opstår, samt hvilke behandlingsmuligheder og forebyggelser der findes …

Hvad er langsynethed?

Langsynethed også kaldet for hyperopi er en synsfejl, hvor du ser uskarpt på kort afstand og ser skarpt på lang afstand. Det vil sige at hvis du er langsynet vil du have udfordringer med at se klart på kort afstand, fordi tekster og små objekter vil være uskarpe. Langsynethed kommer af en synsfejl, hvor øjets fokus samles bagved nethinden (virtuelt) og ikke på selve nethinden, som ved et normalt øje, og det giver et uskarpt syn på objekter tæt på øjet. Dette sker typisk fordi øjet er for kort og bryder lyset for lidt. Billeddannelsen sker altså bagved nethinden i stedet for direkte på nethinden, da den brydende kraft i øjet er for lille i forhold til øjets længde. Langsynethed er en ganske naturlig synsbegrænsning, som ses ofte når der er mellem 40 og 50 lys i lagkagen. Vi ved dog ikke hvor mange der er langsynede, da nogle kan kompensere for det, da de er meget lidt langsynede. I børns første leveår fødes de langsynede, og her er det vigtigt at tage kontakt til en øjenlæge eller optiker, da hurtigere behandling kan undgå varige synsproblemer.

Hvad betyder langsynethed?

På fagsprog hedder langsynethed hyperopi eller hypermetropi. De fleste fra 40-årsalderen vil opleve langsynethed som også bliver kaldt for alderssyn, og som på fagsprog hedder presbyopi. Presbyopi kommer af oldgræsk, og ’presbys’ betyder ’gammel mand’ og ’ops’ betyder ’øje’, hvilket også er grunden til at det tidligere er blevet kaldt for gammelmandssyn. Presbyopi opstår fordi øjenlinsen stivner med alderen og mister evnen til at øge krumningen og dermed gør at øjet ikke kan skifte fra at se skarpt på lang afstand til at kunne fokusere på ting, der er tæt på. Langsynethed er ganske normalt, og er typisk noget vi mærker, når vi rammer de 40 år, og det er her de fleste får brug for et par gode læsebriller. Hele 80% af danskerne over 40 år går med læsebriller eller briller med styrke! – så du er undtagelsen, hvis du ikke i løbet af 40’erne oplever, at dine øjne får sværere ved at stille skarpt på verden. 

Hvordan føles det at være langsynet?

Den overordnede udfordring ved at være langsynet er besvær med at se ting og læse tekster tæt på. Det vil sige hvis du er langsynet, vil ting tæt på dig stå mere uklart, mens ting der er længere væk, virker skarpe. Skal du fx koncentrere dig og knibe øjnene sammen for at se ting på kort afstand, eller koncentrere dig for at læse beskeder på din mobil, er der stor sandsynlighed for at du er langsynet. Du kan også have udfordringer med at læse menukortet på restauranten. Du kan også mærke det, ved at skiltet længere nede af gade, er nemmere at læse end skilte tæt på dig. Når vi er omkring 40-50 år, vil de fleste af os have svært ved at tyde det med småt, og vi vil føle at vores arme er for korte eller belysningen er for svag, når en tekst med lille skrift skal læses!

Psst! Fordelen ved at være langsynet er, at du ofte ikke har problemer med at se tydeligt på lang afstand. Kort sagt: er du langsynet, ser du bedst det, som er længst væk.

Hvilke symptomer findes der ved langsynethed?

De første symptomer på at være langsynet er ofte et sløret syn på kort afstand, trætte øjne, pandehovedpine, svimmelhed, og spændingssmerter i nakken og skuldrene da øjets muskler skal arbejde mere. Ofte kan symptomerne forsvinde ved at bruge læsebriller i den korrekte plusstyrke, da de giver et skarpt syn. Få altid tjekket dit syn hos en optiker, hvis du oplever:

  • Du er nødt til at knibe øjnene sammen for at stille skarpt.
  • Du føler et sløret syn, når du prøver at tyde en tekst eller sms.
  • Du bliver træt og øm i øjenomgivelserne, når du læser i en bog eller på en skærm.
  • Du har svært ved at se skarp, når du flytter dit blik mellem to ting på forskellig afstand.
  • Du oplever pandehovedpine eller spændinger omkring øjnene, når du læser.
  • Du har svært ved at læse bogstaver på kort afstand – især i mørke.
  • Du er fyldt 40 – for nogle sker det før, for andre sker det efter, men fyrrerne er årtiet, hvor du må se i øjnene, at du nok snart får en ekstra accessory i form af læsebriller.
  • Du er begyndt at lave klassikeren med at holde din mobil længere væk for at kunne tyde det med småt – og det kan føles som om, dine arme er for korte.
  • … og hvad med dæmpet belysning? Glem det. Du kunne lige så godt lukke øjnene, for det er helt umuligt at se, hvad der står alligevel.

Hvorfor bliver du langsynet – og er det arveligt?

Langsynethed kan være arveligt, men ofte begynder vi allesammen at kunne ane det, når vi rammer de 40+ hvor øjets elasticitet nedsættes. Dette er en naturlig konsekvens af at blive ældre og tilstanden vil forværres indtil vi fylder omkring 60 år, hvor synet vil stagnere.

Er langsynethed plus eller minus?

Langsynethed er plus. Kort kan det beskrives som, hvis du har svært ved at se ting, der er tæt på, vil du typisk være langsynet og har brug for plus-briller (+), som også kaldes læsebriller eller briller med plus styrke. Hvis du er nærsynet, vil du have svært ved at se ting på afstand, og du vil typisk være nærsynet og har brug for minus-briller (-). Det vil sige, at er du langsynet, ser du bedst ting, der er langt væk – og er du nærsynet, ser du bedst det, som er nærmest. Når du er langsynet sker dannelsen af billedet bagved nethinden, og er du nærsynet sker dannelsen foran nethinden. Begge dele gør, at du ikke kan se tydeligt og har brug for briller eller kontaktlinser i korrekt styrke.

Kan langsynethed trænes væk?

Nej – desværre kan du ikke træne den aldersbetingede langsynethed væk, men det er muligt at udskyde det nogle få år ved at være opmærksom på dine øjne. Du kan holde dit syn ved lige ved at give dine øjne pauser fra skærmen og bogen, undgå blænding og sørge for god belysning. Det er også vigtigt at variere dit fokus mellem ting der er tæt på og lang væk, da det holder dit syn ved lige.

Hvilken styrke er langsynet?

Der findes mange grader af langsynethed alt fra mild til svær, og hvis du har brug for +0.5 i dine brilleglas, er du ganske lidt besvær hvorimod hvis du har en brillestyrke mellem +2.0 og +3.0 vil du ikke kunne fungere uden et par læsebriller, og vil være stærkt langsynet.

Hvis du er i tvivl om, hvilken styrke du skal vælge i dine nye OjeOje læsebriller, kan du bruge vores aldersinddelte styrke-guide som tommelfingerregel:

35-40 år: +0.5
40-45 år: +1.0
45-50 år: +1.5
50-55 år: +2.0
55-60 år: +2.5
60-65 år: +3.0

– vakler du mellem to styrker, anbefaler vi altid, at du vælger den laveste, da det kan føles ubehageligt at gå for hurtigt op i styrke. Vi vil også anbefale dig, at du får testet dit syn hvert år eller andet år hos en optiker.

Kan langsynethed gå væk af sig selv?

Langsynethed kan ikke forsvinde, men i nogle tilfælde kan langsynethed opereres med et laserkirurgisk indgreb på øjets hornhinde, hvor øjets brydning ændres. Dog er det langt fra alle som er egnede til en øjenoperation, men det kan en grundig undersøgelse af synet give svar på. Den mest anvendte kirurgisk metode er laserbehandling, som kan korrigere presbyopi.

Hvad kan hjælpe mod langsynethed?

Læsebriller med den korrekte plusstyrke vil være det nemmeste middel til at korrigere for langsynethed. Du kan også anvende konvekse linser, som er kontaktlinser med plus-styrke med en konveks form. Formen buer udad hvor den er tykkest på midten og tyndest i kanten og som er til nærsynede. Vi vil altid anbefale dig, at du får testet dit syn hvert år eller andet år hos en optiker. Regelmæssige synsprøver sikrer, at dine briller eller kontaktlinser har den rette styrke.

Er du langsynet?

Hvis du er 40+ er der en stor sandsynlighed for, at du er langsynet. Hele 80% af danskerne over 40 år går med læsebriller eller briller med styrke! – så du er undtagelsen, hvis du ikke i løbet af 40’erne oplever, at dine øjne får sværere ved at stille skarpt på ting tæt på. Om du er langsynet, afgøres med en synsprøve hos en øjenlæge eller optiker. Synsstyrken måles på begge dine øjne, både hver for sig (monokulært) og sammen (binokulært). Når dine øjne bliver testet enkeltvis, er det vigtigt, at det andet øje er lukket eller tildækket. Du vil blive placeret foran en tavle – du kan sikkert huske lægens tavle med symboler og figurer fra din barndom. Men den synstavle, man bruger til voksne, er med bogstaver eller tal placeret på rækker, hvor de øverste er de største og de nederste de mindste. Afstanden fra dine øjne og tavlen vil oftest være seks meter. Du vil blive bedt om at læse tavlens bogstaver op, når optikeren peger fra øverste linje og nedad. Jo flere bogstaver, du kan læse fra nederste linje i en fast afstand, jo bedre er din synsstyrke. Udover at teste hvor skarpt dine øjne ser på forskellige afstande, vil øjenlægen også teste hvordan øjnene arbejder sammen, hvor smidige og bevægelige dine øjne er samt øjnenes reaktion på lys.

Hvis du er langsynet …

… er dit øje for kort i forhold til den optiske styrke – hvilket gør at billedet af omverden dannes bag nethinden.
… har du et skarpt syn på lang afstand, men et sløret syn på ting tæt på.
… kan det ofte korrigeres med et par læsebriller eller kontaktlinser med plusstyrke.

Hvor ofte skal dit syn tjekkes?

Du kan i første omgang selv tjekke dit syn og få en fornemmelse af, om det fungerer optimalt. Du kan teste det ved først at holde én hånd op for det ene øje og dernæst op foran det andet. Ser du godt? Og med begge øjne? Eller er der en forskel? Hvis dit syn er skarpt er det ingen grund til at investere i et par plus-briller – medmindre du elsker briller og ønsker et par briller uden styrke. Men hold godt øje med om dit syn forandrer sig – og hvis det gør, så bestil tid hos en øjenlæge eller optiker. Det samme gælder, hvis du pludselig oplever andre forandringer i synet som for eksempel:

  • Du skal have mobilen eller bogen langt væk fra ansigtet for at se tydeligt, hvilket oftest skyldes langsynethed. Hvis du er langsynet, kan problemet oftest løses med et par læsebriller.

  • Du kniber øjnene sammen, når du ser fjernsyn eller kører bil, som oftest skyldes nærsynethed.

Kort sagt: få tjekket dit syn hvert år eller hvert andet år hos en optiker eller øjenlæge, og hold generelt øje med dit syn.

Hvordan undgår du et dårligere syn?

Uanset om du er langsynet, nærsynet eller har bygningsfejl, er det vigtigt, at du får korrigeret dit syn. Hvis ikke, vil du sandsynligvis opleve træthed, hovedpine eller spændinger omkring øjnene på grund af belastningen på øjnene og dit syn vil blive dårligere hurtigere.

Oversigt over de 4 syn:

Normalsynet: Når et øje er normalsynet, betyder det, at øjets krumning og længde er normal.

Langsynet (hyperopi eller hypermetropi): Ved langsynethed er øjet for kort, og du har svært ved at se ting tæt på.

Nærsynet (myopi): Ved nærsynethed er øjet for langt, og du har svært ved at se ting på lang afstand.

Bygningsfejl: Normalt bør øjet være helt rundt, men er mere aflangt som fx en amerikansk fodbold.