Har du oplevet synsforstyrrelser som sløret og uklart syn, skarpe lysglimt eller flimmer for øjnene? Så har du muligvis haft øjenmigræne og de ubehagelige symptomer der følger med, men bare rolig, det er mere almindeligt, end du tror, og ofte ufarligt. Faktisk kan det skyldes noget så simpelt som langsynethed, som kan korrigeres med et par læsebriller, som vil hjælpe med at reducerer øjenbelastningen, som kan give øjenmigræne.
Hvad er synsforstyrrelser?
Synsforstyrrelser dækker over en række symptomer, der påvirker dit syn. De kan opleves på mange forskellige måder, afhængigt af årsagen. Hold øje med de 3 typiske former for synsforstyrrelser:
Sløret syn: En meget almindelig form for synsforstyrrelse er et sløret syn, som kan skyldes synsfejl som bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed. Hvis du er langsynet vil det typisk slører for dine øjne, når du prøver at tyde en tekst eller sms på tæt afstand. På fagsprog hedder det presbyopi og skyldes, at øjets linse stivner med alderen og nedsætter øjets evne til at fokusere på ting, der er tæt på. Det er helt normalt, når du er 40+ og kan korrigeres med et par læsebriller.Hos OjeOje har vi et stort udvalg af læsebriller alt fra runde læsebriller, firkantede læsebriller, små læsebriller, rektangulære læsebriller eller oversized læsbriller.
Uanset om du er nærsynet, langsynet eller har en bygningsfejl, er det vigtigt, at du får korrigeret dit syn. Hvis ikke, vil du sandsynligvis opleve træthed, hovedpine eller spændinger omkring øjnene på grund af belastningen på øjnene og dit syn vil blive dårligere hurtigere. Vi anbefaler altid, at du får testet dit syn hvert år hos en optiker.
Lysglimt eller flimrende pletter: Hvis du oplever synsforstyrrelser som skarpe lysglimt, flimrende pletter eller lysende zigzag-mønstre for øjnene vil det ofte føles som øjenmigræne og kan medføre hovedpine (migræne) og i nogle tilfælde kvalme og opkast. De fleste synsforstyrrelser er ofte ufarlige og kan skyldes træthed eller stress. Hvis du oplever pludselige synsforstyrrelser eller vedvarende ændringer i dit syn, skal du søge læge, da det kan være tegn på alvorlige sygdomme.
Dobbeltsyn: En anden form for synsforstyrrelse er dobbeltsyn – også kaldet for diplopi, hvor hjernen opfatter én genstand som to, fordi hjernen modtager to forskellige billeder fra hvert øje. Dobbeltsyn kan opstå på grund af mange ting – fx for lidt søvn eller lang tids koncentration. Det kan også være tegn på problemer med øjnenes muskler eller nervesignalerne mellem øjnene og hjernen. Dobbeltsyn kan også komme på grund af alvorlige neurologiske problemer, og oplever du denne tilstand, bør du undersøges af en læge. Du skal også søge læge, hvis du gentagne oplever:
- Migræne
- Kvalme eller opkast
- Smerter omkring øjnene
- Hængende øjenlåg
- Svaghed i øjnene
Hvad er øjenmigræne?
Øjenmigræne også kaldet okulær migræne, er en form for migræne, der udløser synsforstyrrelser uden nødvendigvis at give dig hovedpine. Det er en forholdsvis almindelig tilstand, der både kan ramme børn og voksne. Symptomerne som mørke pletter, skarpe lysglimt, flimmer for øjnene kan vare et par minutter til en time og forsvinder normalt af sig selv, og selvom det ikke er rart og føles ubehageligt, er øjenmigræne sjældent en farlig tilstand. Øjenmigræne symptomer:
- Sløret syn
- Lysglimt eller flimrende pletter
- Dobbelt syn
- Indskrænkninger af synsfelt
- Mørke pletter
- Zigzag-linjer
- Synstab (dette er dog meget sjældent – men kan opstå mens anfaldet står på)
Hvorfor opstår øjenmigræne?
Øjenmigræne opstår, når der sker en forstyrrelse i den måde din hjerne fortolker de visuelle indtryk på. Denne forstyrrelse kan opstå af flere årsager:
Træthed: Øjenmigræne kan ske af overanstrengelse eller mangel på søvn.
Stress: Høje niveauer af stress kan fremkalde øjenmigræne.
Hormonelle ændringer: Øjenmigræne ses oftere hos kvinder og kan hænge sammen med hormonelle ændringer fx under menstruation, graviditet eller ved brug af p-piller. Hormonel øjenmigræne stopper som regel med overgangsalderen.
Kost og livsstil: Højt indtag af alkohol, lavt blodsukker og uregelmæssige måltider kan udløse migræneanfald.
Lysforhold: Stærkt blinkende lys eller lysfølsomhed kan også forsage øjenmigræne.
Forkert styrke: Øjenmigræne kan også være tegn på, at du har brug for briller – eller har forkert styrke i dine briller eller kontaktlinser. Hvis dine synskorrektioner ikke er korrekte, tvinger du dine øjne til at arbejde mere for at fokusere, hvilket kan give øjenmigræne. Dette kan ofte løses med et par læsebriller i den rigtige styrke, hvis du er langsynet.
Hvordan undgår du øjenmigræne?
De fleste anfald af øjenmigræne forsvinder af sig selv inden for en time, og der er sjældent behov for medicinsk behandling. Men lider du af øjenmigræne skal du være ekstra opmærksom på at spise regelmæssigt og få nok søvn. Undgå stress – og især langvarig stress. Du kan også prøve at hvile dig i et mørkt og stille rum, eller anvende solbriller, indtil symptomerne forsvinder.
Hvis du oplever hyppige anfald af øjenmigræne, kan det være en god idé at føre en dagbog over mulige udløsere for at få øje på et evt. mønstre og forsøge at undgå dem. Hvis øjenmigræne opstår hyppigt eller med meget intense symptomer, skal du kontakte din læge.
Kan briller hjælpe mod øjenmigræne?
Husk at have for øje, at hvis dine synsforstyrrelser skyldes almindelige synsproblemer som nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl, kan briller være løsningen. Hvis du er langsynet kan et par læsebriller i den korrekte styrke reducere øjenbelastningen, som ofte er det som giver øjenmigræne. Vi anbefaler altid, at du får testet dit syn hvert år hos en optiker.
Hvornår bør du søge hjælp?
Selvom øjenmigræne i sig selv ikke er farlig, er det vigtigt at holde øje med de symptomer, du oplever. Hvis du får pludselige synsforstyrrelser, især hvis du mister synet i en kort periode eller oplever lysglimt og zigzag-linjer i synsfeltet, bør du kontakte din læge eller øjenlæge med det samme, da det kan være tegn på noget alvorligt som nethindeløsning eller blodprop i øjet. Søg også lægehjælp med det samme, hvis du samtidig med synsforstyrrelser oplever stærk hovedpine, desorientering, talebesvær eller svaghed i kroppen.
