Solbriller med styrke

Skab blikfang med vores fede recycled solbriller med styrke til både kvinder og mænd i dansk design. Alle solbriller har 100% UV-beskyttelse og fås i styrker fra +1.0 til +3.0. Vores solbriller er lavet af genanvendt plast – og kvaliteten er høj, uden at prisen følger med! Ét par briller 250 kr. og 3 for 600 kr. inkl. fragt. Mix og match dine OjeOje favoritter!

Filter:

Styrke
0 valgt Luk
Form
0 valgt Luk
Farve
0 valgt Luk

20 produkter

Fede recycled solbriller med styrke

Ah, at sidde udenfor og nyde solen med en god bog er fantastisk. Og især hvis du både kan passe på dine øjne og rent faktisk se teksten ordentligt! Det kan du selvfølgelig med ét par solbriller med styrke fra OjeOje, som har 100% UV-beskyttelse. Som bonus ser du samtidig også cool og trendy ud og skaber blikfang! Vores kollektion af solbriller med styrke er til kvinder og mænd, der elsker at sidde ude og sluge gode bøger til både hverdag og ferietid.

Solbriller med styrke er et must – uanset om du nyder solen på stranden, i haven eller på café. Et par smarte solbriller med plusstyrke gør det meget nemmere at læse menukortet eller en god bog i solskinnet. Vi kan varmt anbefale, at du tjekker vores tilbud, hvor du kan mixe 3 par solbriller med styrke for kun 600 kr. inkl. fragt. For lad os være ærlige – ét par er sjældent nok, når du først har fået øjnene op for læse-solbriller!

Solbriller og læsebriller i ét

Hånden på hjertet, har du nogle gange haft svært ved at se ting tæt på, når du har solbriller på? Eller måtte skifte til dine læsebriller, når du skulle læse menuen eller en sms, når du var udenfor? Måske du endda i en snæver vending har haft solbrillerne foran dine læsebriller for både at kunne se skarpt og ikke blive blændet af solen. Vi kender det! Det er fordi, du har brug for solbriller og læsebriller i ét. Sol-læsebriller eller solbriller med styrke, som du også kan kalde dem!

Solbriller med +styrke

Hos OjeOje finder du solbriller med plusstyrke, også kendt som sol-læsebriller eller læsebriller med mørke eller tonede glas. Vi designer vores cool solbriller i styrken +1.0 til +3.0 og det betyder, du kan få solbriller, der passer perfekt til det naturlige læsebrillebehov, der typisk opstår fra 40-års alderen. 

Iøjnefaldende solbriller med styrke i dansk design

OjeOje er din garanti for dansk design af høj kvalitet. Vi er lokaliseret nord for København, hvor der er liv, lækre butikker og sprudlende inspiration, så langt øjet rækker. Den inspiration bruger vi til at designe stilfulde solbriller og læsebriller af genanvendte materialer. Vi har stor erfaring indenfor mode og interiør, og det sikrer dig altid unikke designerbriller til kvinder såvel som mænd.

Solbriller med øje for klimaet

Hos OjeOje holder vi hele tiden øje med klimaet. Det betyder, at ALLE vores solbriller med styrke er lavet af genanvendt plast, som stammer fra plastemballage fra fødevarer, flasker og skruelåg. I stedet for at havne og fylde op som affald, bliver det knust og transformeret på ny til de unikke, frække og farverige OjeOje solbriller, som du kan mixe, matche og fuldende dit look med – og skabe ekstra blikfang!

Hvilket UV-filter skal du vælge?

For at passe godt på dine øjne, er det vigtigt at bruge UV-beskyttelse. Men det er ikke helt lige meget, hvilken slags, du vælger. Gå altid efter CE-godkendte solbriller, og vælg solbriller med et UV-filter, der beskytter dig både mod UVA-, -B og -C-stråling. CE-godkendelse er lovpligtig i EU, og sikrer dig at solbrillen lever op til de europæiske minimumskrav på området.

Hos OjeOje har alle solbriller UV400, som sikrer dig 100% UV-beskyttelse mod både stråling fra UVA, UVB og UVC. Filtret blokerer nemlig de ultraviolette stråler, så de ikke rammer dine øjne. Alle vores læsebriller og solbriller med og uden styrke er selvfølgelig CE-mærkede.

Hvad betyder UV400-beskyttelse?

Filtret blokerer de ultraviolette stråler, så de ikke rammer dine øjne. Det betyder ganske kort, at de blokerer UV-stråler, der er mindre end eller lig med 400 nanometer lange. Alle UV-stråler (UVA, UVB og UVC) er kortere end eller lig med 400 nm og bliver blokeret af solbrillens linser.

Hvorfor er UV-beskyttelse vigtigt?

Du må se det i øjnene: UV-strålinger er ikke kun skadelige for din hud, men også for dine øjne. Når du er udenfor, udsætter du hver gang dine øjne for skadelige UV-stråler. Solens UV-stråler er overalt og er usynlige. Lyse flader reflekterer sollyset, og selvom du beskytter dig under en kasket eller parasol, har solen stadig øjne på dig. Uden beskyttelse kan du udvikle grå stær og i værste fald kræft i og omkring øjnene. Så hav dig altid for øje at huske solbrillerne – uanset årstid!

Øje for detaljer

Med hvert eneste par OjeOje solbriller følger der et cool FSC-certificeret etui i robust og vandafvisende design. Etuiet beskytter dine solbriller mod støv, skidt og potentielle ridser! Du kan også købe et håndsyet, unikt brilleetui lavet af danskproduceret overskudsstof fra tekstilvirksomheden Kvadrat. Etuierne bliver syet af kvinder, der er medlemmer af Soroptimist International Kolding, Danmark. Soroptimist International er en verdensomspændende organisation, hvis formål er at forbedre liv og status for kvinder og piger, både lokalt, nationalt og internationalt. Overskud af salget af brilleetuier går ubeskåret til Soroptimist. 

Billige solbriller med styrke: 3 par for kun 600 kr.

Kan du nøjes med ét par solbriller med styrke? Nogle elsker, at solbrillerne matcher tøjet, andre kan lide at have flere solbriller fordelt i fx tasken, et par i bilen og et par i sommerhuset. Andre ved, at de stensikkert forlægger mindst ét par solbriller, før sommeren er ovre. Der kan være mange gode grunde til, det er godt at have mere end ét par solbriller med styrke. Den gode nyhed er, at alle vores fede solbriller også har en rigtig god pris. Faktisk er vores solbriller altid på tilbud. Et par koster 250 kr., og du får altid 3 par for kun 600 kr. inkl. fri fragt. Du kan mikse dine solbriller på kryds og tværs af alle OjeOje-briller og sammensætte præcis dine favoritter. Mix også gerne tilbuddet med vores cool læsebriller

Solbriller: Hvilken styrke skal du vælge?

Kender du ikke din præcise styrke, kan du blive klogere ved at få en synstest ved en optiker. Kender du den, kan du roligt købe den samme, som du bruger i læsebriller. Du kan også vælge at bruge vores aldersinddelte styrke-guide som rettesnor:

35-40 år: +0.5
40-45 år: +1.0

45-50 år: +1.5
50-55 år: +2.0
55-60 år: +2.5
60-65 år: +3.0

– ligger du mellem to styrker, anbefaler vi, at du vælger den laveste styrke i dine nye solbriller.

Hvilke solbriller med styrke passer til dit ansigt?

De perfekte solbriller med styrke er dem, der skaber balance i dit ansigt. Derfor er det er værd at kikke på, hvilken ansigtsform, du har, og hvilke brilleformer, der passer bedst til den. Er dit ansigt eksempelvis firkantet i formen, vil firkantede solbriller få dig til at se endnu mere firkantet ud. Det er ikke ensbetydende med, du absolut skal gå i den stik modsatte retning og vælge runde solbriller. Det betyder bare, at der er solbriller, der i højere grad giver et harmonisk look, end andre.

Solbriller – farverig eller klassiske?

Hos OjeOje er vi vilde med farver og mønstre, lige som vi er vilde med at skabe unikke look med vores briller og solbriller. Hos os finder du både solbriller i klassiske farver som sort, brun og skildpaddefarvet, men du finder også masser af solbriller med farvede stel som rød, orange, grøn, lilla og blå. Er du lun på farver, og vil have inspiration, så tag et kig i vores guide til at finde den rigtige brille-farve

Sådan passer du godt på dine solbriller med styrke

Forlæng levetiden på dine lækre solbriller med styrke ved at passe ekstra godt på dem, så de holder længere – og du samtidig bevarer det skabe syn og den gode stil! Med lidt opmærksomhed holder dine solbriller med styrke sig flotte og funktionelle i  lang tid! Opbevar altid dine solbriller i et etui, så de undgår ridser og småskader. Rengør dine solbriller efter behov og på den rigtige måde. Skån vores miljø og køb ikke rens på spray eller renseservietter! Du kan sagtens få rene solbriller med lunkent vand fra hanen, en lille dråbe miljøvenligt opvaskemiddel og vores recycled mikrofiberklud. Sådan får du rene solbriller:

  1. Vask først dine hænder
  2. Brug lunt vand – ikke for varmt
  3. Gnid blidt brillerne ind i en enkelt dråbe opvaskemiddel – både glas og brillestænger
  4. Skyl brillerne
  5. Tør hænder i et håndklæde, og solbrillerne i en ren mikrofiberklud
    – og voila! Dine solbriller er næsten som nye – og du vil se klart igen! 

Få personlig hjælp i vores Showroom

Har du brug for hjælp til at finde den rette styrke, form eller farve? Så kik forbi OjeOjes lille Showroom, som ligger i designerens baghave i Kgs. Lyngby. I vores Showroom kan du prøve alle vores recycled læsebriller og solbriller med og uden styrke – og du kan få dem med hjem samme dag. Vi glæder os meget til at se dig!

OjeOje Showroom
Chr. Winthers Vej 12A
2800 Kgs. Lyngby
+45 60 58 00 96
contact@ojeoje.com

Åbningstider:

Tirs: kl. 15-17
Tors: kl. 15-17
(Lukket i uge 7, 29-31, 42 og 52)