Har du brug for læsebriller eller en anden type brille, er det afgørende, at du vælger den rette styrke. Ellers risikerer du, at brillerne ikke hjælper – og i værste fald kan de gøre mere skade end gavn. Men hvordan finder du ud af, hvilken styrke der passer til netop dine øjne? I denne guide forklarer vi, hvordan brillestyrke-skalaen fungerer, og hvordan du finder din styrke, så du nemt kan få øje på de briller, der passer perfekt til dig.
Hvad er en brillestyrke-skala?
Brillestyrke-skalaen bliver benyttet af alle og er en standard skala, som både optikere og brilleproducenter bruger til at angive synsstyrke. Det betyder, at du kun behøver at forholde dig til én skala – og det gør det meget nemmere for dig at finde frem til de rigtige læsebriller eller briller, uanset hvor du køber dem. Skalaen fortæller, om du er nærsynet eller langsynet, og i hvor høj grad du har brug for korrektion for at opnå et klart syn. Når du har fået foretaget en synstest, modtager du en brillerecept med en specifik styrkeværdi, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal vælge briller.
Hvordan ser en brillestyrke-skala ud?
En brillestyrke-skala – også kaldet en refraktionsskala – angiver, hvor meget korrektion der er behov for i brilleglassene for at forbedre synet. Skalaen består af plus- og minustal, der starter fra 0 og bevæger sig opad, og måles i enheden dioptrier (D). Få øje på hvordan skalaen typisk ser ud:
• Plusstyrker (+): Anvendes ved langsynethed (hyperopi) – når du ser klart på afstand, men har svært ved at fokusere på ting tæt på. Fx: +0.50, +1.00, +1.50, +2.00, +2.50, +3.00 osv.
• Minusstyrker (-): Anvendes ved nærsynethed (myopi) – når du ser tydeligt tæt på, men har udfordringer med at se klart på afstand. Fx: -0.50, -1.00, -1.50, -2.00, -2.50, -3.00 osv.
Hvad er forskellen på plus (+) og minus (-)?
Plus- og minusværdierne angiver, hvilken type synsfejl du har:
• Plus (+): Du er langsynet (hyperop), hvilket betyder, at du har svært ved at se tydeligt på kort afstand.
• Minus (-): Du er nærsynet (myop), hvilket gør det vanskeligt at se klart på længere afstand.
Det betyder fx, at en styrke på +2.50 indikerer behov for hjælp til at fokusere på ting tæt på, mens en styrke på -1.00 betyder, at dit syn på afstand er sløret.
Hvad betyder tallene på brillestyrke-skalaen?
Tallene på brillestyrke-skalaen viser, hvor stor din synsfejl er – og dermed, hvor meget korrektion du har brug for:
• 0: Du har normalt syn og har ikke brug for briller.
• 0.25 til 1.50 (plus eller minus): Let synsnedsættelse – her kan briller være en klar fordel og anbefales ofte.
• Over 2.00 (plus eller minus): Moderat til kraftig synsnedsættelse – her vil briller være nødvendige for at sikre klart syn.
– jo højere tallet er – uanset om det er plus eller minus – desto større er behovet for synskorrektion.
Hvordan finder du din styrke?
Du kan finde frem din brillestyrke på flere måder – vi viser dig her 3 måder:
1. Er du usikker på, om du har brug for briller, kan du starte med en hurtig selvtest derhjemme: Hold en hånd op for det ene øje og dernæst op foran det andet. Ser du godt? Og med begge øjne? Eller er der en forskel? Hvis alt virker klart, har du ikke behov for briller – medmindre du elsker briller og ønsker et par briller uden styrke.
2. Hvis du er aldersbetinget langsynet (plusstyrke) – kan du bruge vores aldersinddelte styrke-guide til at få en fornemmelse af, om du har behov for læsebriller – og i så fald, hvilken styrke du muligvis har brug for. Men husk, at guiden kun er vejledende og gælder kun for aldersrelateret langsynethed (presbyopi):
35-40 år: +0.5
40-45 år: +1.0
45-50 år: +1.5
50-55 år: +2.0
55-60 år: +2.5
60-65 år: +3.0
– er du i tvivl mellem to styrker, anbefaler vi, at du vælger den laveste af de to styrker. Det kan føles ubehageligt at gå for hurtigt op i styrke. Vi vil også anbefale dig, at du får tjekket dit syn hos en optiker en gang om året.
3. Den mest præcise måde at finde din styrke på er at få lavet en synstest hos en optiker eller øjenlæge. Her vil du få den præcise brillestyrke, du har brug for – og samtidig vil begge dine øjne blive målt hver for sig, så styrken passer præcist til begge øjne. Nogle optikere tilbyder synstesten gratis, mens andre steder tager de et mindre beløb.
Hvornår ændrer din styrke sig?
Synet ændrer sig ofte med alderen. Allerede i 40’erne vil de fleste opleve forandringer i deres øjne, hvor linsens evne til at ændre krumning starter – og som har fået det meget lidt attraktive navn 'gammelmandssyn', 'alderssyn' – eller bare presbyopi, som det hedder på fagsprog. Det er en naturlig udvikling og er ganske ufarligt. Du vil typisk opleve, at små bogstaver er begyndt at flyde sammen? Og at du dårligt kan se, hvad der står på mobilen eller på menukortet! Og måske har du helt opgivet at læse ingredienslisterne på varer i supermarkedet? I langt de fleste tilfælde kan det løses med et par læsebriller, som gør at du kan tyde det med småt igen.
Hvor ofte bør du få undersøgt din styrke?
Når du nærmer dig alderen, hvor læsebriller bliver aktuelt, anbefaler vi, at du får tjekket dit syn hos en optiker eller øjenlæge en gang om året. Men hold godt øje med om dit syn forandrer sig – og hvis det gør, så bestil tid hos en øjenlæge eller optiker. Det samme gælder, hvis du pludselig oplever andre forandringer i synet som:
• Du kniber øjnene sammen, når du ser fjernsyn eller kører bil, som oftest skyldes nærsynethed (-).
• Du skal have mobilen eller bogen langt væk fra ansigtet for at se tydeligt, hvilket oftest skyldes langsynethed (+). Det er her et par læsebriller ofte kan hjælpe.
Kort sagt: få tjekket dit syn hvert år hos en optiker, og hold generelt øje med dit syn – og kontakt en optiker, hvis det forandrer sig.
Hvilke symptomer kan du opleve ved forkert brillestyrke?
Bruger du briller, men føler dig stadig ikke helt tilpas? Måske er det ikke dine øjne, men selve brillestyrken, der ikke er korrekt. Hvis du bruger briller med forkert styrke – eller slet ikke bruger briller, selvom du har behov for det – kan du opleve en række fysiske symptomer. Få øje på de typiske symptomer:
Hovedpine: Et af de mest almindelige tegn. Hvis dine øjne overkompenserer, kan det give spændingshovedpine – især sidst på dagen.
Sløret syn: Selv med briller på kan synet virke uskarpt, særligt ved skift mellem nær og fjern afstand.
Svimmelhed eller kvalme: Forkert styrke – især ved bygningsfejl (astigmatisme) – kan give en følelse af ubalance, som minder om køresyge.
Øjentræthed: Hvis du føler, at dine øjne ’arbejder hårdt’, når du læser eller arbejder ved en skærm, kan det være et tegn på forkert korrektion.
Dobbeltsyn: Ukorrekt justerede glas kan give problemer med fokusering – især hvis dine øjne ikke arbejder godt sammen.
Problemer med afstandsbedømmelse: Forkert styrke kan forstyrre din evne til at vurdere afstand – farligt især i trafikken.
Ubehag ved at skifte fokus: Hvis det tager tid at stille skarpt, når du kigger fra fx en bog til fjernsynet, kan det være tegn på forkert styrke.
– hvis du oplever disse symptomer, er det tid til at få tjekket din synsstyrke hos en optiker eller øjenlæge. En synstest kan hurtigt afgøre, om din brillestyrke er forkert.
Kan du skade dine øjne ved forkert styrke?
Nej – en forkert brillestyrke ændrer ikke din øjenstruktur og forværrer ikke dit syn permanent. Symptomerne forsvinder normalt, når du skifter til den rigtige styrke. Dog kan langvarig brug af forkerte briller føre til øjenbelastning, træthed og koncentrationsbesvær, hvilket kan påvirke din hverdag.
Hvorfor har du ofte forskellig styrke på hvert øje?
Det er helt normalt at have forskellig styrke på hvert øje. Dette skyldes typisk naturlige variationer i øjets form og opbygning. Det ene øje kan være mere nærsynet, langsynet eller have en anden grad af bygningsfejl (astigmatisme) end det andet. Forskellen kan også skyldes skader, øjensygdomme eller aldersrelaterede forandringer. Selvom det kan virke mærkeligt, tilpasser hjernen sig ofte til forskellen, så du stadig oplever et klart syn. Hvis forskellen er meget stor, kan det dog kræve specielle brilleglas eller kontaktlinser for at opnå et optimalt syn.
Hvordan kan bygningsfejl påvirke din brillestyrke?
Bygningsfejl, også kendt som astigmatisme, opstår, når hornhinden eller linsen i øjet ikke er helt rund, men mere oval i formen. Dette betyder, at lyset brydes ujævnt, når det rammer øjets nethinde, hvilket kan føre til sløret eller forvrænget syn på både korte og lange afstande. For at korrigere dette anvendes en specifik styrke i dine brilleglas, kaldet ’Cylinder’ (cyl), der justerer for den ujævne lysbrydning. Samtidig vil der være en ’Axis’-værdi, der angiver, hvilken retning bygningsfejlen ligger i. Uden denne korrektion kan du opleve problemer med at fokusere, hovedpine og øjentræthed, især ved læsning eller skærmarbejde. Derfor spiller bygningsfejl en central rolle i at bestemme den præcise brillestyrke, du har brug for, for at se klart.
Hvad er forskellen på enkeltstyrkeglas og flerstyrkeglas?
Forskellen mellem enkeltstyrkeglas og flerstyrkeglas ligger i, hvordan de korrigerer dit syn på forskellige afstande:
• Enkeltstyrkeglas er designet med én fast styrke over hele glasset. De bruges typisk til enten at korrigere nærsynethed (myopi), langsynethed (hyperopi) eller læsebriller. Hvis du kun har brug for synskorrektion på én bestemt afstand – fx til at læse eller til at se klart på afstand – er enkeltstyrkeglas den rette løsning.
• Flerstyrkeglas, som omfatter både bifokale og progressive glas, er derimod designet til at korrigere synet på flere afstande i samme brilleglas. Bifokale glas har to adskilte styrker, typisk én til afstand og én til læsning, adskilt af en synlig linje. Progressive glas tilbyder en glidende overgang mellem flere styrker (afstand, mellemafstand og læsning) uden synlige skillelinjer, hvilket giver et mere naturligt synsfelt. Hvis du oplever problemer med at skifte fokus mellem afstande, kan flerstyrkeglas være den bedste løsning.
Hvornår skal du søge hjælp?
Hvis du oplever hyppig hovedpine, sløret syn eller træthed i øjnene kan det være tid til en synstest. Din synsændring kan være lille, så det er ikke altid at vi får øje på, at vores syn bliver dårligere. Vi vænner os langsomt til at synet bliver svagere og mærker det først, når det bliver et problem. Derfor er det en god idé at få foretaget et synstjek hvert år eller hvert andet år.
