Nethindeløsning er en alvorlig øjensygdom, der kan føre til varigt synstab, hvis du ikke får behandling i tide. Læs med her og få svar på de mest relevante hvad, hvorfor, hvordan, hvornår, hvem og hvor-spørgsmål, så du ved, hvad du skal holde øje med – og hvad du skal gøre, hvis symptomerne viser sig.
Hvad er nethinden?
Nethinden er et tyndt lag af lysfølsomme celler, der sidder bagerst i øjet – som en slags indre filmrulle. Det er her lyset kommer ind i øjet og bliver omdannet til elektriske signaler, som sendes videre til hjernen via synsnerven. Det er sådan, du ser. Nethinden indeholder millioner af sanseceller, der registrerer lys, farver og bevægelser. I midten sidder den gule plet ’makula’, som sørger for dit skarpe syn. Nethinden er helt afgørende for synet, og hvis den bliver beskadiget, kan det føre til alvorlige synsproblemer eller i værste fald blindhed.
Hvad er nethindeløsning?
Nethindeløsning, også kaldet ’amotio retinae’, opstår, når nethinden løsner sig fra sit normale underlag. Når det sker, får nethinden ikke længere ilt og næring, og det kan føre til synstab, hvis det ikke behandles hurtigt. Nethindeløsning starter ofte med små rifter eller huller i nethinden som følge af glaslegemesammenfald. Det gør, at væske kan sive ind bag nethinden og løfte den væk fra øjets væg. Typiske symptomer er lysglimt, pludseligt opståede ’fluer for øjnene’ og en mørk skygge, der bevæger sig ind over synsfeltet. Det er vigtigt at reagere med det samme – jo hurtigere du bliver behandlet, desto større er chancen for at redde synet.
Hvorfor får du nethindeløsning?
Der er flere årsager og risikofaktorer. Nethindeløsning ses blandt andet hos nærsynede eller efter øjenskader, men skyldes ofte aldersforandringer i glaslegemet – den gelelignende masse, der fylder det meste af øjet. Når glaslegemet trækker sig sammen, kan det rive hul i nethinden, og lade væske sive ind bag nethinden og løsne den. Få øje på de mest almindelige årsager:
• Små rifter i nethinden som følge af aldring eller øjenskader.
• Kraftig nærsynethed som øger risikoen betydeligt.
• Tidligere øjenoperationer fx for grå stær.
• Øjenskader fx ved sport eller fald.
• Arvelighed hvis nethindeløsning findes i din familie.
• Diabetes især hvis du har diabetisk retinopati (nethindeskade ved diabetes).
Hvordan opdager du nethindeløsning?
Det vigtigste er, at du reagerer på tidlige symptomer. Nethindeløsning udvikler sig hurtigt og uden smerte, så det er let at overse. Typiske symptomer:
• Lysglimt især i mørke.
• ’Fluer for øjnene’ (floaters) som er sorte prikker eller streger i synsfeltet.
• Skygge i synsfeltet ofte som en gardinlignende skygge.
• Sløret syn eller forvrænget syn.
• Pludseligt tab af syn i dele af dit synsfelt. – du kan få ét eller flere af disse symptomer, og de kan udvikle sig over timer eller dage.
Hvornår skal du søge hjælp?
Straks. Hvis du pludselig oplever lysglimt, mange nye sorte pletter eller en skygge i synet, skal du kontakte en øjenlæge eller tage på skadestuen med det samme. Jo hurtigere du får behandling, jo større er chancen for at redde dit syn. Du må ikke vente og se det an, da du kan miste dyrebar tid, hvis din nethinde allerede er løsnet.
Hvem risikerer at få nethindeløsning?
Selvom alle kan blive ramt, er nogle grupper mere udsatte end andre. Du har større risiko, hvis du:
• Er over 50 år da aldersforandringer øger risikoen.
• Er meget nærsynet især ved styrker over -6.
• Har fået øjenoperation tidligere.
• Har haft nethindeløsning i det andet øje.
• Har været udsat for øjenskader.
• Har en arvelig øjensygdom.
– hvis du hører til en af disse grupper, bør du være særligt opmærksom på forandringer i dit syn.
Hvordan stiller øjenlægen diagnosen?
Øjenlægen stiller diagnosen nethindeløsning ved først at høre om dine symptomer som fx lysglimt, ’fluer for øjnene’ eller sløret syn. Herefter undersøges dit øje med specialudstyr, typisk efter at pupillen er udvidet med øjendråber. Med et oftalmoskop eller en spaltelampe med linse kan lægen se, om nethinden har løsnet sig. Hvis der er blødning eller uklarheder, kan der suppleres med en ultralydsscanning. Diagnosen baseres på undersøgelsen og dine symptomer, og ved mistanke om nethindeløsning henvises du hurtigt til behandling. Undersøgelsen er smertefri, men det kan tage lidt tid – især hvis du skal have pupillerne udvidet.
Hvordan bliver du behandlet for nethindeløsning?
Behandlingen af nethindeløsning afhænger af, hvor alvorlig løsningen er, og hvor den sidder. I de fleste tilfælde kræver det en operation, som skal foretages hurtigt for at redde synet. Den mest almindelige metode er vitrektomi, hvor øjenlægen fjerner glaslegemet og erstatter det med gas eller olie for at presse nethinden på plads. I nogle tilfælde suppleres med laser eller frysebehandling for at lukke huller i nethinden.
Efter operationen skal du holde hovedet i en bestemt stilling i nogle dage, så gassen trykker det rigtige sted. Synet vender gradvist tilbage i løbet af uger til måneder, og resultatet afhænger især af, om den gule plet har været påvirket. Den gule plet også kaldet ’makula’, er det område midt på nethinden, som gør det muligt at se skarpt og læse detaljer. Hvis nethindeløsningen når makula, er der større risiko for varigt synstab.
Hvordan er dine chancer for at få synet tilbage?
Det afhænger først og fremmest af, om den gule plet er involveret. Hvis makula ikke er løsnet, har du op til 90-95% chance for at få synet næsten helt tilbage. Hvis makula er løsnet, har du måske kun 50% chance for et godt syn igen, og det bliver sjældent helt normalt. Jo tidligere du får behandling, jo bedre er dine chancer.
Hvordan forebygger du nethindeløsning?
Du kan ikke altid forhindre det, men du kan gøre meget for at mindske risikoen og reagere i tide. Det handler især om at kende dine symptomer og få regelmæssige øjenundersøgelser – især hvis du er nærsynet eller tidligere har fået en øjenoperation. Søg øjenlæge med det samme, hvis du oplever synsforstyrrelser som lysglimt, sorte prikker og streger eller en skygge i synsfeltet. Hurtig handling kan gøre forskellen på bevaret og tabt syn. Få øje på de bedste råd:
• Få regelmæssige øjenundersøgelser, især hvis du er nærsynet eller over 50.
• Vær opmærksom på ændringer i dit syn og reager hurtigt.
• Beskyt dine øjne ved sport og havearbejde med solbriller eller briller uden styrke, hvis der er risiko for slag.
• Få behandlet nethinderifter tidligt, før de bliver til løsninger.
• Hold din diabetes under god kontrol, hvis du har det.
Nethindeløsning og tid til læsebriller – hænger det sammen?
Ikke direkte men der er en indirekte sammenhæng. Når du kommer i 40’erne og begynder at få brug for læsebriller, skyldes det aldersbetinget langsynethed (presbyopi), hvor øjets linse mister evnen til at stille skarpt på objekter tæt på. Det i sig selv øger ikke risikoen for nethindeløsning, men i samme aldersgruppe begynder glaslegemet (den gele, der fylder dit øje ud) at ændre sig og løsne sig fra nethinden. Det kaldes aldersbetinget glaslegemesammentrækning, og det sker hos næsten alle med tiden. Hos nogle kan det trække hul i nethinden, og det kan føre til nethindeløsning.
Korte spørgsmål/svar:
Hvad er nethindeløsning?
En løsrevet nethinde i øjet, der kan føre til permanent synstab.
Hvorfor opstår det?
Rifter i nethinden, nærsynethed, alder, traumer, sygdom.
Hvordan opdager du det?
Lysglimt, sorte prikker og streger, skyggesyn og nedsat syn.
Hvornår skal du reagere?
Straks – det er en akut tilstand.
Hvem rammes?
Mest personer over 50, nærsynede og dem med øjenskader og diabetes.
Hvor behandles det?
På øjenkirurgiske afdelinger og hospitaler.
Eas oplevelse med nethindeløsning
“Jeg troede bare, det var alderen – men så begyndte skyggen at vokse”
• Navn: Ea, 57 år
• Baggrund: jurist, nærsynet (-6 på begge øjne)
I starten havde jeg problemer med ’fluer for øjnene’ – sådan nogle sorte prikker, der dansede rundt, især når jeg kikkede på en oplyst skærm. Jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg havde hørt, at det kom med alderen. Men en søndag morgen vågnede jeg og oplevede et mærkeligt blink i det venstre øje. Det virkede som et lyn i kanten af mit synsfelt, som kom, hver gang jeg bevægede øjet hurtigt fra side til side. Det var ikke ubehageligt, men det virkede ikke normalt. Et par dage senere, på vej hjem fra arbejde, så jeg en skygge i den nederste del af synsfeltet – det lignede et mørkt gardin, som var trukket halvt ned over øjet. Skyggen bevægede sig ikke, men den voksede lidt i løbet af aftenen. Jeg ringede til min øjenlæge næste morgen og beskrev mine symptomer, og de bad mig komme ind med det samme.
“Du skal opereres hurtigst muligt”
Hos øjenlægen fik jeg dryppet øjet med noget, der udvidede pupillen. Det gjorde, at lægen kunne se hele vejen ind til nethinden. Han brugte et stærkt lys og et særligt apparat – og efter få minutter kunne han desværre konstatere, at der var tale om en nethindeløsning. Jeg skulle opereres samme dag. Jeg blev bange. Jeg havde aldrig været i fuld narkose før, og tanken om, at nogen skulle operere i mit øje, var skræmmende. Men lægen forklarede mig roligt, at jo hurtigere jeg blev opereret, desto større var chancen for at få synet tilbage.
Operationen og de første dage efter
Jeg blev sendt videre til øjenafdelingen på Rigshospitalet, hvor en øjenkirurg bekræftede, at jeg havde nethindeløsning. Operationen blev udført samme aften – en vitrektomi, hvor de fjernede glaslegemet og erstattede det med en gasboble for at holde nethinden på plads. Efter operationen var det vigtigt at ligge med hovedet ned ad de første dage, så gassen trykkede det rigtige sted i øjet. Det var hårdt og krævede tålmodighed, især fordi jeg ikke måtte sove på ryggen. Synet i det opererede øje var meget sløret de første par uger – som at kikke gennem et beskidt vindue.
Hvordan det går i dag?
I dag, næsten et år efter, er mit syn i venstre øje næsten normalt. Jeg ser lidt sløret i kanten, og jeg har stadig nogle 'fluer for øjnene', men det er ingenting i forhold til, hvad der kunne være sket med mit syn. Jeg har lært, at jeg aldrig skal ignorere forandringer i mit syn. Havde jeg ventet nogle dage mere, kunne det have været for sent. Nu får jeg tjekket mit andet øje regelmæssigt, og jeg er blevet bedre til at lytte til mine øjne.
Eas råd til dig:
• Tag ændringer i dit syn alvorligt og reager hurtigt.
• Vent ikke med at søge hjælp – det kan være akut.
• Følg øjenlægens anvisninger nøje efter operationen.
• Få regelmæssige øjenundersøgelser.
• Pas på dine øjne – lyt til dem.
